
Instruktøren Joe Carnahan har et relativt uskrevet kapitel når det kommer til store Hollywood produktioner. Han har tidligere stået bag film som
Smokin' Aces og
Narc, men med
The A-Team har han for alvor fået mulighed for at folde sig ud. Filmen der har kostet mere end 100 millioner dollars at lave, byder da også på en sand overflod af hæsblæsende action.
Samtidig med at dette er filmens charme og absolutte omdrejningspunkt bliver det til tider også filmens hæmsko. For i overflåden af eksplosioner og hårdtklippet skydescener mister man meget let fokus.
TV-serien der kørte over skærmene tilbage i midten af firserne var langt fattigere på blod og drab end den nye Hollywood udgave er det. Tiderne er skiftet, og med tiden er en hel del af seriens charme også forsvundet. Men filmen lever ellers i fin grad op til alle de forventninger man måtte have til den.
Der er masser af dumsmarte bemærkninger fra den pigeglade og fandenivoldske Face (Bradley Copper), B.A.(Quinton 'Rampage' Jackson) er hårdtslående, men med et godt hjerte. Hannibal (Liam Neeson) er hele tiden et skridt foran, mens den småtossede pilot Murdock (Sharlto Copley) aldrig har været mere skør.
Filmen er baseret på tv-serien, men udover det faktum, kunne den lige så godt have været hvilken som helst anden traditionel actionfilm. De fire super elitesoldater under ledelse af Oberst Hannibel er i nutidens ånd udstationeret i Irak tæt på Bagdad. Her får de en tophemmelig opgave, der er så hemmelig, at dem dem selv og basens general kender til den. Efter mission er fuldført går det hele dog galt for enheden A-Team(som de kaldes). Og pludselig står de tilbage med beskyldninger om forrædderi og mord.
Den resterende halvanden time går så ud på at Hannibal, B.A., Face og Murdock skal rense deres navn efter de er flygtet fra deres respektive fængsler med en smule hjælp fra C.I.A. Handlingen er ikke videre original, men hvad får lige præcis hvad man betaler for. Masser af action pakket ind i en humoristisk tone fra start til slut.
Skuespillet
Bradley Cooper er glimrende i rollen som Faceman, der i serien blev spillet af Dirk Benedict. Hans charmerende stil går fint i tråd med den originale karakter. Det samme gør Sharlto Copley, hvis orignale match var Dwight Schultz. Nogen vil nok mene af Liam Neeson er en smule malplaceret som Hannibal, der oprindelig blev spillet af George Peppard. I den senere tid har Neeson dog vist andre takter end hvad han tidligere har været kendt for, ikke mindst med Taken fra sidste år. Den der i virkeligheden måske ligger længst fra originalen er UFC kæmperen Quinton 'Rampage' Jackson, dels er han ikke skuespiller, og dels ligger hans fremstilling af B.A. et stykke fra Mr. T's. Dette var også grunden til at Mr. T, modsat de tre andre oprindelige skuespillere nægtede at medvirke i en cameo i filmen, han mente slet og ret at den ødelagde seriens fundament.
Så langt vil jeg nu ikke gå. Men der er bestemt en del af charmen der er forsvundet i millionproduktionerne og volden er blevet voldsommere og empatien for fjenderne er forsvundet. På den anden side er det meget svært at forestille sig en serie som A-Team i dens oprindelige form ville blive et hit i 2010.
Det er ikke svært at forestille sig en efterfølger, der måske endda kunne blive en hel del bedre. Desværre går filmen ikke så godt i biograferne, så det er nok tvivlsomt hvor 20th Century Fox tør satse på dette.
Hvis man forventer et stor intellektuel udfordring bliver man uden tvivl slemt skuffet. Hvis man går ind til filmen, med et brændende ønske om at blive underholdt i et par timer, går man næppe skuffet hjem.