Nine anmeldelse

< Forrige		Næste >

Den kommende Pirates of the Caribbean instruktør Rob Marshall havde i 2002 stor succes med musicalen Chicago. Efter at have lavet Memoirs of a Geisha i 2005 vender Marshall med Nine, tilbage til den mere vante musikalske scene. Det sker dog uden for alvor at imponere.

Det er ikke på skuespillerfronten at filmen halter. Hovedrollen som Guido Contini bliver spillet af Oscarvinderen Daniel Day-Lewis i andre roller finder man blandt andre Oscarvinderen Judi Dench, Oscarvinderen Penelopé Cruz, Oscarvinderen Nicole Kidman. Generelt lugter hele filmen langt væk af forsøg på Oscartriumf og Nine blev da også nomineret til fire af slagsen, men helt fortjent blev det ikke til nogen af de eftertragtede statuetter.

Nine er baseret Broadwaystykket af samme navn, der så igen er baseret på Federico Fellini's udødelige klassiker 8½ fra 1963, en film der i modsætning til Nine rent faktisk vandt en Oscar (for bedste udenlandske film). I Fellini's udgave hed hovedpersonen dog Guido Anselmi og ikke Contini. Nine er da også løst baseret på filmen og er bestemt ikke på nogen måder et slavisk remake af den snart 50 år gamle klassiker.

Men hovedtrækkene er de samme, en instruktør(Day-Lewis) der kæmper for sit store comeback, men finder sig selv i en komplet nedsmeltning af ideer og føler sig fortabt og uinspireret i en sådan grad at hverken hustruen(Marion Cotillard), musen(Nicole Kidman) eller elskerinden(Penelopé Cruz) kan finde hans kreative kræfter frem.

Han flygter til et fjernt hotel, men bliver opsøgt af kvinderne i hans liv, der dog ikke ligefrem hjælper. Tværtimod bliver de en belastning for instruktøren, der bare har brug for fred.

Daniel Day-Lewis og co. er alle gode skuespillere, ingen tvivl om det, men deres helt store forcer ligger ikke i deres sangstemmer, for selvom de da heller gør et fint stykke arbejde, med hvad de nu har, bliver det aldrig rigtig magisk eller fantastisk.

Nine er utrolig flot opstillet, filmet og spillet, og der er lavet et yderts imponerende scenografisk stykke arbejde (som John Myhre helt fortjent også blev oscarnomineret for), men helt fantastisk det bliver den aldrig, faktisk formår den aldrig rigtig at fænge på trods af de mange kvaliteter filmen trods alt indeholder.

Nine er flot og pompøs og har en god portion charme ikke mindst på grund af de flotte skuespillere. Men ærlig talt: så er den en smule kedelig og ideforladt præcis som filmens hovedperson.