Den Tidsrejsendes Kvinde anmeldelse

< Forrige		Næste >

Den Tidsrejsende Kvinde Hvad nu hvis man kunne rejse i tid, og hvad nu hvis man ikke selv kunne styre hvornår rejserne skete. Det er realiteterne for Henry (Eric Bana) der hele sit liv mod sin vilje har rejst i tiden, blot for at finde ud af at han ikke kan stoppe moderens død i en trafikulykke, men så er det jo godt at han kan bruge evnerne til at at finde den helt store kærlighed.

Det er til tider med at holde tungen lige i munden hvis man for alvor vil følge med i Robert Schwentke's den Tidsrejsendes Kvinde.

Henry skiftevis forsvinder og dukker op, nogen gange dukker han op de samme steder og ved folk han kender, men andre gange er det langt mere vilkårligt. Det er de vilkårlige rejser der er de farligste. Når han rejser i tiden er det nøgen, og det er altså bare ikke alle der sætter pris på en nøgen mand der pludselig dukker op.

Da Clare (Rachel McAdams) er en helt ung pige møder hun denne nøgne mand på en eng udenfor forældrenes landsted. Hun giver ham et tæppe og han fortæller han lidelsen, den lille pige tror naturligvis ikke på ham, men kommer på andre ting der han forsvinder for øjnene af hende.

Op gennem hendes opvækst dukker Henry op med jævne mellemrum og de to forelsker sig i hinanden på trods af de lidt specielle omstændigheder. Da hun er 18 år ser hun ham dog for sidste gang. I hvert fald lige indtil hun støder ind i ham på et bibliotek hvor han arbejder.

Henry kan dog ikke huske Clare, da han er en yngre udgave af sig selv, og den udgave hun har mødt er ældre og rejst tilbage i tiden. Alligevel forelsker de sig i hinanden alt i mans andre udgaver af Henry også florerer rundt omkring i tiden.

Det går naturligvis op får parret at deres forhold ikke er uden problemer, og slet ikke når det kommer til at få et barn, der har de samme tendenser som faderen, hvilket gør graviditeten til et mareridt frem for en drøm.

Den Tidsrejsendes Kvinde er instrueret af Robert Schwentke (Flightplan) og er baseret på bestselleren af samme navn skrevet af Audey Niffenegger. Det er Bruce Joel Rubin (Ghost) der har skrevet Niffenegger's bog om til et ganske vellykket manuskript til en film der dog har visse svagheder og ting hvor man må undres. Nu kender Niffenegger der videnskabelige betingelser for tidsrejser, men der er mange ting der ikke helt giver mening, og ting der ikke bliver forklaret nærmere. Blandt andet hvorfor han rejser tilbage til nogen steder, men ikke andre. Udover et par hurtige ord om at der der hvor der er store følelser.

Den Tidsrejsendes Kvinde der produceret af Brad Pitt for hans Plan B produktionsselskab har mange gode momenter og er langt hen af vejen også en ganske vellykket og finurlig film, men man sidder lidt uforløst tilbage når tidsrejsen er slut.