| < Forrige | Næste > |
|---|
Instruktøren Breck Esiner er et relativ uskrevet kapitel hvis største merit er den let forglemmelige Sahara fra 2005. Med The Crazies leverer Esiner dog et ganske gedigent stykke håndværk der virker præcis som den skal i stort set alle henseender. Filmen er et remake af mesteren George A. Romero, og derfor ved man da også langt hen ad vejen hvad man skal forvente.
Den lille by Ogden Marsh i Iowa med godt 1200 indbyggere rammes af en katastrofe da et fly styrter ned i en nærliggende sø. Søen er nemlig forbundet med byens vandreserver og flyet er ikke noget helt almindeligt fly. Det begynder ved en ellers fredelig baseball kamp med byens lokale "Tigers", hvor byens sherif David (Timothy Olyphant) bliver nødt til at skyde en af byens beboere da han går til angreb med et haglgevær.
Hele byen og ikke mindst David er i chok over hændelsen der der hurtigt viser sig ikke at være enestående - langtfra.
Noget har nemlig inficeret vandet, en virus der gør at alle der har drukket af vandet er blevet sindssyge (deraf navnet på filmen naturligvis), og de er ramt i samme rækkefølge som deres huse ligger i forhold til vandledningen.
Hele byens befolkning bliver inddæmmet militæret der nægter at fortælle byens uvidende borgere om hvad det sker. Sammen med sin vicesherif og gravide kone lykkedes det for for David at slippe væk og prøve at slippe bort fra byen uden de inficerede borgere får færten af dem. Det viser sig dog hurtigt at det er militæret de skal være mest bange for.
Magtsyge Amerika
Filmen viser en skildring af USA som en magtsyg stat der vil komme "sygdommen" til livs koste hvad det vil, så må medmennekselighed og almindelig medfølelse komme på et andet tidspunkt. Der er ikke den store tvivl om at filmen er et billede og en kritik af det amerikanske militær, der måske/måske ikke er på steder hvor der måske mere var behov for andre mennesker som læger og videnskabfolk end tungt bevæbnet unge fyre der gør hvad de får besked på.
Samtidig er kærligheden mellem David og hans gravide kone Judy (Radha Mitchell) essentiel i forhold til historien. Desuden filtres der små historier om kærlighed og venskab ind i historien. Små elementer i den store sammenhæng, men elementer der gør at filmen formår at holde sig vedkommende, eller så vedkommende som et gyser remake af en Romero nu kan blive.
Ikke nogen Zombiesplatter
Med film som Night of the Living Dead, Dawn of the Dead, Day of the Dead, Land of the Dead og en masse andet "dead" kunne man på forhånd nemt forvente at The Crazies ville slå over i ganske "almindeligt" zomebiesplat. Dette bliver dog ikke aktuelt i filmen, ganske vist bliver de inficerede som filmen skrider frem mere zombieagtige og mindre menneskelige. De mister dog ikke evnen til at tænke selv, og derfor bliver de også ved med at være mere uhyggelige end de gængse zombier man ellers kender fra Romero's univsers.
Alt i alt er The Crazies et glimrende bud på en lidt mere seriøs gyser, hvis man stadig gerne vil blive i yderkanten af zombiegenren.
Bliv virusfri i dag.
NYHEDSBREV
RSS feeds
