Give Em Hell Malone er et rimelig ukendt kapitel for langt de fleste, filmen nåede ikke de danske biografer og det er da heller ikke den helt store markedsføringsmaskine der er sat i gang til udgivelsen på dvd og blu-ray. Filmen er instrueret af Russell Mulcahy der nok mest er kendt for at være manden bag
Resident Evil: Extinction. De mest prominente skuespillere man finder på rollelisten er Thomas Jane (The Punisher) og Ving Rhames(Mission Impossible).
Generelt er der nok ikke den store tvivl om at Give Em Hell Malone ikke er nogen stor satsning fra selskabet bag, alligevel lykkedes filmen et stykke hen af vejen, men Mulcahy har muligvis favnet en smule for bredt.
Thomas Jane spiller Malone, en hård hund der arbejder dels for mafiaen og dels for sig selv for at få hævn over hans myrdede familie. Han bliver hyret til at hente en kuffert på et hotel, en opgave der hurtigt viser sig at være alt andet end rutine. Malone finder ud af kuffertens indhold har noget med ham selv at gøre og vælger derfor ikke at aflevere kuffertens indhold som aftalt. Og så begynder en storstilet jagt ellers på Malone der med på slæb får Evelyn (Elsa Pataky), der viser sig at være mere indblandet end Malone først antager.
Filmen er en form for forsøg på at være en klassisk film noir fortælling i en nutidig verden fyldt med gangstere, ludere, croonere og håndlangere. Mark Hosack's manuskript vinder næppe nogen priser, men det er et hæderligt stykke arbejde af den ellers rimelig uprøvede amerikanske forfatter.
Thomas Jane og Ving Rhames leverer ligeledes begge godkendte præstationer, alligevel er der mange ting der bare ikke fungerer godt nok til at filmen bliver god.
Der nogle irriterende og utroværdige karakterer med, ikke mindst pyroman psykopaten Matchstick der bliver spillet af Doug Hutchinson, som uden tvivl har brugt Heath Ledgers Joker som den helt store åbenlyse inspirationskilde.
Generelt lider filmen dog også bare af, ikke at have haft det budget, der havde været krævet for filmen skulle kunne lykkedes med det optimistiske manuskript.
Give Em Hell Malone på dvd eller blu-ray her