| < Forrige | Næste > |
|---|
Olatunde Osunsanmi har skrevet, produceret og instrueret gyseren The Fourth Kind om den lille by Nome i Alaska, der plages at forklarlige mord og forsvunde mennesker. Filmen fremstilles som et mix mellem autentiske lyd og billedeoptagelser og de opstillede med rigtige skuespillere der "genlever" scenerne.
Fra starten af bliver der gjort opmærksom på at filmen er baseret på virkelige hændelser og at det hele er meget veldokumenteret. Hvorvidt det passer er der til gengæld væsentlig mere tvivl om. I filmen bliver det fortalt at FBI har besøgt Nome i forbindelse med talrige bortførelser og lign. Byens borgmester har senere hen udtalt at det er korrekt FBI har været indblandet, men det har alkohol også i langt de fleste tilfælde og ikke rumvæsner som Olatunde Osunsanmi med The Fourth Kind beretter.
Baseret på en sand historie?
"Based on actual events" har altid været et brugt og misbrugt begreb indenfor horrorgenren, det er nok ikke alle der er komplet overbeviste om at The Texas Chainsaw Massacre, The Amityville Horror, The Blair Witch Project og senest Paranormal Activity udelukkende indeholder den fulde sandhed. Generelt vil man som beskuer dog gerne skræmmes i sine grundvolde og derfor er man måske også villig til at tro på det, i hvert fald så længe man ser filmen. Når man bagefter efterrationaliserer, kan det naturligvis være en helt anden snak.
Derfor skal denne film også ses i denne optik. Det kan godt være der er noget om snakken om at der foregår mystisk ting i byen Nome, og lad os nu bare antage at det passer. Milla Jovovich spiller hovedrollen som psykologen Abbey Tyler (der også medvirker i sit sande jeg i et interview med filmens instruktør). Abbey der er praktiserende psykolog i Nome bor alene med sine to børn efter hendes mand døde under mystiske omstændigheder. Hun finder ud af at flere af hendes patienter har den samme uhyggelige drøm, der måske viser sig at være mere end bare en drøm.
En af hendes patienter går en mørk og regnfuld aften amok i sit eget hjem, her skyder han sin kone, to børn og herefter sig selv. Det rammer den lille by hårdt og den lokale sherif, spillet af Will Patton vil have et alvorsord med Tyler om at droppe hendes behandling med hypnose. Hendes andre patienter har dog stadig brug for hjælp og derfor tvinges hun til sammen med hendes bekymrede kollega Abel (Elias Koteas) til at fortsætte behandlingen for at finde frem til et svar. Alt i mens trækkes hun selv længere og længere ind i mystikken.
Uhyggen udebliver
Filmen er glimrende klippet og filmet, til gengæld er den knapt glimrende fortalt. Selvom den fortæller en historie om det uhyggelige og spektakulære så forbliver den generelt rimelig ordinær. Uhyggen og horror'en er nærmest karikeret og det bliver aldrig rigtig uhyggeligt fordi det hele tiden kan forudses. Der er naturligvis enkelte chockeffekter der virker, men det kan alle lave. Det svære er at fastholde chokken og uhyggen og det lykkedes The Fourth Kind desværre ikke med. Hver gang der skal komme skræmmende scene bliver lyden desuden skruet gevaldigt ud, tåbeligt og uoriginalt. Ikke en metode man håber på at finde i en gyser fra 2009, der vil være et seriøst bud på sig selv.
Der er mange positive elementer i filmen, elementer der måske kunne være blevet til mere med en mere erfaren forfatter og instruktør. Det er i hvert fald som om at filmens potentiale langt fra bliver udlevet. I slutningen af filmen siger Milla Jovovich at det er op til den enkelte seer hvorvidt han eller hun vil tro på filmens troværdighed. Jeg vil nok vælge at have min tvivl om filmens ægthed, men man er trods alt meget godt underholdt i halvanden time.
NYHEDSBREV
RSS feeds
