| < Forrige | Næste > |
|---|
Louis Leterrier har skabt et dejligt mix af den krigeriske swords and sandals genre og så en masse mytologiske væsner og personer fra den græske mytologi. Historien bygger på myten om Andromeda/Perseus/Poseidon, den er dog frit fortolket efter Desmond Davis film af samme navn fra 1981.
Perseus, Sam Worthington, som er et uægte barn af Zeus, vokser op som en fisker uden at kende til sin fader. Byen Argos har valgt at starte en krig imod guderne, da de ikke føler at de gør noget godt for dem. Deres soldater tager derfor rundt og smadre statuer og templer, Perseus er tilfældigvis i nærheden af en sådan statue sammen med sin familie, da soldaterne smadre den. Hades kommer og hævner denne udåd, ved at dræbe soldaterne, og lige tage Perseus's familie.
Perseus bliver fyldt med hævnlyst, og kommer med til Argos. Guderne bliver enige om at Argos skal straffes for deres oprør. Myten er ændret en lille smule, det er Hades i stedet for Poseidon som guderne pudser på byen. Hades sender derfor sit "barn" Kraken efter byen, og hvis de ikke ofre deres prinsesse Andromeda, så vil Kraken ødelægge byen.
Perseus, som jo er halvgud, og derfor besidder nogle specielle evner, tager ud på en rejse sammen med de bedste soldater fra Argos, bl.a. kaptajnen Draco, spillet af vores alle sammens Mads Mikkelsen. De to og en lille gruppe af soldater, skal nu kæmpe imod diverse fabeldyr, og mytologiske personer, for at kunne besejre Kraken/Hades.
Filmen har fået mange tæv for ikke at være i ordentlig 3D, da det ikke var meningen fra starten at den skulle laves i 3D, og det så er puttet på lidt hurtigt bagefter. Og det er da også rigtigt, at 3D effekten ikke er ligeså flot som i Avatar og Alice in Wonderland. Men det er generelt en meget flot film alligevel, alle de animerede væsner, er utroligt flot lavet.
Det er ikke den store dybe dialog man finder i filmen, men den er heller ikke savnet, da filmen har en masse andet at komme med. Der er da også plads til et lille grin en gang imellem. En ting der kan virke distraherende, er Mads Mikkelsens danske accent, lige som i Casino Royal, så er man ikke i tvivl om, hvor i verden han er fra. Han spiller dog ellers godt, og har et god sammenspil med Worthington.
![]()
NYHEDSBREV

Den var lige dum nok til min smag og tror helt ærlig den havde været bedre i 2D, og så er Sam Worthington har ikke guds gave til skuespilskunsten....









