| < Forrige | Næste > |
|---|
I 1963 så Maurice Sendak's bog Where the Wild Things Are første gang dagens lys og her godt 50 år efter er fortællingen stadig lige så fortryllende. Spike Jonze har med kyndig hånd instrueret den magiske fortælling om drengen Max, der kommer til et eventyrland med store monstre der har følelserne helt uden på pelsen.
Maurice Sendak's bog er på under halvtreds sider og indeholder omtrent lige så mange ord. Spike Jonze og Dave Eggers der har skrevet manuskriptet har alligevel formået at få en glimrende historie ud af det ellers sparsomme materialet. Max's familiesituation på relativ få minutter bliver forklaret meget simpelt, men med stor plads til fortolkning og forståelse. Hans mor og søster der overser ham, bliver fortalt med en empati der gør at man øjeblikkeligt fatter sympati for drengen, selvom han til tider er grænseløst irriterede og larmende.
En aften bliver det nok for Max han løber hvad remmer og tøj kan holde ned til hans båd hvor han sejler ud i natten og havner i et fantasiland, hvor han møder en lang række fantastiske monstre anført af Carol (stemme af James Gandolfini). Det lykkedes til at begynde med Max at overbevise de pelsklædte monstre om at han er deres konge og at de skal hylde ham fremfor at spise ham, og så begynder hans eventyr ellers. Det viser sig dog hurtigt at være alt andet en let at holde styr på Carol & Co der kæmper med deres egne store problemer.
Følelserne de store bamselignende monstre viser er alt andet en barnlige, de viser sorg, savn fortvivlelse og alle de andre store følelser, hvilket også er en af grundende til at der egentlig ikke er tale om en børnefilm, selvom den er forklædt som en. Monstrene er dog lavet så tilpas nuttede og vamsede at børn vil elske dem og derfor bliver det alligevel en film for hele familien, hvor alle vil få noget forskelligt ud af den.
Max Records der spiller drengen Max er fænomenal i rollen som den fortvivlede, men meget beslutsomme dreng. Han er møgirriterende og kræver hele tiden sin vilje, han er larmende som små drenge, men samtidig er det umuligt ikke at have sympati for den lille dreng klædt i et ulvekostume, der generelt bare hungrer efter opmærksomhed.
Filmens eneste svaghed er at den til tider kan komme til at føles en anelse lang, enkelte af de drømmende scener bliver simpelthen til tider en smule søvndyssende. I langt størstedelen af filmen virker det hele som som det skal og Where the Wild Things Are er fyldt med dejlige scener, der bliver siddende i hukommelsen længe efter rulleteksterne er rullet til ende.
RSS feeds
