
I 1999 lavede instruktøren Troy Duffy
Boondock Saints, filmen blev set af et par tusinde mennesker i biograferne. Langsomt men sikkert voksede filmens popularitet blandt filmfans de efterfølgende år og har fået status som en af de absolutte kultfilm. Det var derfor til stor jubel for millioner af fans da Troy Duffy annoncerede at han ville lave den efterfølger der så længe havde været rygtet på vej.
Det er dog også en af de film der stort set kun kan skuffe. Der var ingen forventninger til den første film hvilket var en af dens store forcer. Forventninger til efterfølgeren der har været ti år undervejs har været tårnhøje, og lad det være sagt med det samme, de bliver på ingen måde indløst og filmens har stor succes med at skuffe.
Historien i filmen er meget kort fortalt. De to MacManus brødre Murphy og Conner spillet af Norman Reedus og Sean Patrick Flanery har sammen med deres far (Bill Connolly) trukket sig tilbage til Irland hvor de lever et stille liv med at passe får. Den onde forbryder verden i Boston lokker dem dog ud af deres skjul ved at dræbe en lokal katolsk præst. Og så vender drengene ellers tilbage for at tage grusom hævn.
Originaliteten fra den første film er fuldstændig forsvundet og erstattet med et krampagtigt forsøg på at finde frem til charmen og nerven fra den første film. Det lykkedes dog langt fra, og filmen er kun i små sekvenser mindeværdig.
Troy Duffy er hverken nogen gudsbenådet forfatter eller instruktør, det virker dog som om at han har glemt hjertet i dette projekt. Alt i alt virker det mest som om at Boondock Saints: All Saints Day er lavet på grund af pres og ikke lyst.
Der er alt for mange henvisninger til den første film, der er for meget dårlig humor og skuespillerne i birollerne er ikke ligefrem af verdensklasse. Filmen virker faktisk en smule selvfed hvilket er utrolig ærgerligt da den første film netop var så uhøjtideligt om uimponeret af hele verden. Der er masser racistiske og homofobiske vittigheder, langt de fleste falder dog fuldstændig til jorden og flere af dem nærmer sig et uhyggeligt lavpunkt. Et par få gange rammer Duffy dog humoren fra den første film, og når det lykkedes er det ganske glimrende, desværre er der bare så langt imellem dem.
Alt i alt er Boondock Saints 2 generelt bare utrolig skuffende og lever desværre op til alle de bange anelser man med rette kunne have. Hvis man har set Boondock Saints er der en god chance for at man bliver skuffet over All Saints Day. Hvis man starter med at se All Saints Day er der en god chance for at man ikke får lyst til at se den første film. Og det er en skam, for den første er lige så god som den anden er dårlig.
Filmen har sin små lyspunkter selvfølgelig har den den, og Flanery og Reedus' samspil er endnu en gang glimrende. Til tider er der da også ganske humoristiske scener og replikker, der gør at man trods alt ikke føler at man spilder tiden.
Det mest positive ved den All Saints Day er at filmen ligesom den første også klarede sig ganske horibelt i biograferne og at derfor næppe kommer en tredje film.