Film anmeldelser

Den franske komedie bevæger sig i et grænseland mellem folkelig komedie og grotesk sort satire, mens den flirter med to så modsætningsfulde genrer som socialrealisme og eventyr. Filmen har en helt unik og fantastisk æstetik, der hele tiden forholder sig til indholdet fra en ny interessant vinkel. Den dygtige skuespiller Antoine L’Écuyer bringer et enestående portræt af den rebelske, identitetssøgende og ustyrlige Léon. Historien omhandler de store emner set ud fra et barns øjne - og verden er ikke altid så entydig og nem at forstå, når man kun er 10 år.

Set gennem øjnene på et barn
Filmen tager udgangspunkt i Léons livssyn og virkelighedsopfattelse, der bestemt ikke ligner noget, jeg nogensinde har set før. Fra de første fredelige scener, er det tydeligt, at Léon ikke er helt som de andre drenge i klassen. Léon fortæller i en voice over, hvordan han lå på bunden af havet, inden han blev født - men pludselig en dag gav hans mor ham livet, og det er han bestemt ikke særlig taknemmelig for. Adskillige gange i filmen forsøger Léon at gøre det af med sig selv, hvor vi allerede i åbningsbilledet af ham ser et forsøg på at selvmord.

Filmen leger meget med sort humor, der til tider tangerer til det kyniske - men hele tiden med et glimt i øjet! Derfor føles det ikke forkert, når man griner af Léon, der forsøger at hænge sig selv, mens hans bror og mor løber forvirret rundt og slet ikke aner, hvad de dog skal gøre.
Vi ser som beskrevet historien gennem Léons øjne, og derfor er det vigtigt for filmen at have den humor. Børn tager jo ikke højde for moral og norm, netop derfor tåler filmen at være sort og kynisk - Léon ser det jo hverken som kynisk eller umoralsk, tværtimod! Han er udmærket bevidst om, at han er lidt speciel, men han har ikke tænkt sig at lave det om.

Jeg kan slet ikke sige for meget positivt om den måde, filmen fortælles. Det fungerer simpelthen så godt! Når helt realistiske elementer pludselig forvandler sig til noget hentet fra et eventyr, fungerer det troværdigt netop på grund af den 10årige fortæller. Der er ikke altid en større mening med Léons handlinger, og sommetider drejer plottet i uventede og mystiske retninger - netop som man forestiller sig, et barn ville se virkeligheden!

Socialrealismens nye klæder

Temaerne i filmen spænder enorm bredt. Vi kommer dybt ind i den familiekrise, familien Doré befinder sig i, da Léons mor vælger at forlade far med de to drenge.
Filmens hovedtema er hentet fra socialrealismen. Men undertemaerne er også hentet fra socialrealismen; forholdet mellem brødrene, forsømte børn, alkoholisme og vold i hjemmet. De sidste temaer kommer især til udtryk gennem Léa, som Léon går i klasse med og har et godt øje til. Hun bor hos sin onkel, der er alkoholiker, og hvis han har fået for meget at drikke, kan han finde på at slå hende. Emnerne er traditionel socialrealisme, men de bliver bestemt ikke fortalt på en traditionel måde - og da slet ikke som en socialrealistisk historie!

Léon vil flygte fra den ubehagelige og kedelig verden. Det gør han med sin fantasi, gennem eventyrlige fortællinger og afbræk fra historien. De urealistiske og fantastiske elementer er meget uvante i en socialrealistisk fortælling, men det er netop det, der gør denne film så original og interessant. Kameraet tager Léons virkelighedsopfattelse til sig, så vi får lov at opleve verden nøjagtig, som han ser den!
Léon drømme sig væk til havet, som han forbinder med fred og indre ro - et sted hvor han har lov at være sig selv. Han forestiller sig, hvordan et hul i væggen er en tunnel dertil, og vi følger hans tanker, mens kameraet glider gennem tunnellen og ud til havet. Det er simpelthen så fortryllende en måde at lave film. Det er hele tiden Léon, der driver historien frem, og det bliver vi mindet på gentagende gange. Han sidder i spisestuen og taler ud til os, mens familien går rundt om ham uden at vide af det.

Filmen har en yderst original måde at behandle sit indhold, der hele tiden bevæger sig mellem socialrealisme og eventyrsfilm eller ren fantasifuld surrealisme. Det giver filmen så meget troværdighed og indlevelse, når formen matcher barnefortælleren.

Temaerne taber på intet tidspunkt betydning, selvom filmen ikke direkte arbejder med dem. De socialrealistiske emner er så vigtige i livet på karakterene, at de simpelthen ikke kan finde ud af at forholde sig til dem. Netop det budskab rammer hårdt og direkte. Socialrealismen har fået et helt friskt udtryk - og Léon maler billederne med sin eventyrlige fantasi og drømme.

Filmens budskab
Til gengæld har filmen en svaghed, og det er simpelthen så ærgerligt for den ellers fantastiske fortælling. Historien er fortalt, og Léon må erkende, at livet ikke er for ham, men han er skabt til livet. Dog sidder jeg ikke tilbage med noget klart budskab, og filmen vakler lidt mellem ren underholdning og fænomenal kunst.
Der er masser af gode pointer og små budskaber i filmen, men jeg mangler et mere tydeligt formål bag filmen. Hvad er helt præcis formålet med at fortælle historien - og hvor er det egentlig, den vil hen? Det kan enten ses som en styrke, at filmen ikke pensler sit formål ud, men det kan også skabe forvirring.

Alt i alt er filmen enorm flot og spændende at se på, historien er gribende og intens, og hele vejen igennem er den troværdig med et magisk glimt i øjet. Absolut en af de mest originale familiefilm i lang tid.

Tweet