| < Forrige | Næste > |
|---|
Tim Burtons udgave af Charles Ludwiges elskede eventyr Alice i eventyrland fra 1865, der blev udgivet under pseudonymet Lewis Carroll, er den 25. filmatisering af eventyret. Denne gang er det dog i 3D. Historien er dog ikke den samme, som den man kan læse i bogen eller se i diverse andre film, handlingen forgår nemlig når Alice er blevet 19 år.
Alice har siden hun var lille haft den samme drøm igen og igen, hvor hun falder ned i et kaninhul og møder en masse sære skabninger, hvad hun ikke ved, er at dette ikke er en drøm men et minde. Det hele starter med at Alice er på vej til et selskab, som uden at hun ved det, er hende forlovelses fest, hvor en yderst fornem og velhavende Lord, vil fri til hende, det er med datidens øjne super, da hendes fremtid som "Glansbillede" så er sikret, han er bare ikke tiltrækkende hverken mht. personlighed eller udseende. I det han frier til hende, vælger hun at løbe efter en kanin med tøj på, som hun tror er et foster af hendes fantasi.
Hun følger Kaninen hen til et stort hul, og da hun vil kigge ned i det, så falder hun selvfølgeligt ned i det, og vupti så er hun tilbage i eventyrland. Hendes forklaring på det hele er dog at hun er faldet i søvn, og at det er en drøm.
Eventyrlandet har forandret sig en del siden hun var der sidst, det er ikke længere et land i idyl, den røde dronning, spillet af Helena Bonham Carter, har med hjælp fra The Jabberwock, som er en slags drage, overtaget magten, og i bedste Narnia stil lagt landet øde. Det fortsætter i den stil, for det er blevet forudsagt at Alice skulle vende tilbage og besejre The Jabberwock. En skæbne hun dog er meget modstander af.
På sin rejse rundt i Eventyrland, møder hun en masse personer, som man ikke kan andet end at elske, og det er dem som gør filmen hver at se. Hver gang man tror at nu har man mødt den mest mærkelige karakter og tror at det må være det mærkeligste, så møder man en ny, hele vejen indtil man møder Hattemageren.
Hattemagen, som bliver spillet af en storspillende Johnny Depp, som kan sammenlignes med Depp's rolle i en anden Burton film, nemlig Charlie og Chokoladefabrikken, dog er han her mindre morderisk og en del mere mærkelig. Han har de sjoveste replikker, hvor man bare sidder og tænker "Hvad?!?!" bagefter.
Det er generelt alle bipersonerne som gør denne film sjov, og med en Matt Lucas fra comedyserien Little Britain som to tvillinger, der ikke er alt for skarpe, og Stephen Fry som ligger stemmen til Den smilende kat, der også er ganske underholdende, så er det en film, hvor man ikke kan lade være med at trække gevaldigt på smilebåndet.
Udover alt dette, så er det også en utrolig smuk film, hvor 3D effekterne, samt alle de animerede elementer og personer/dyr er smukt lavet.
NYHEDSBREV
RSS feeds
