Prisfastsættelse af majspriser er måske ikke verdens mest ophidsende emne til en film. Og havde det ikke være for Steven Soderberghs instruktion, Matt Damons fremragende skuespil og ikke mindst Scott Z. Burns glimrende manuskript havde resultatet nok også være et andet. For selvom The Informant vakler lidt mellem flere genrer redder især Matt Damon et ganske godt resultat hjem
Nu handler The Informant dog heller ikke kun om ulovlig prisfastsættelse og stortstilede underhåndsaftaler. Den handler om et begær og en trang til at blive anerkendt og få opmærksomhed, hvad end det kræver.
Det mest fantastiske ved The Informant er dog baggrunden for filmen, for selvom mange af hændelserne i filmen virker mildest talt utrolige så er den baseret på virkelige hændelser.
The Informant handler om Mark Whitacre (Damon) en biokemiker der er blevet vice præsident i en afdeling i AMD der en amerikansk gigant indenfor kornbranchen med en svimlende milliardomsætning i dollars.
Mark Whitacre anklager dog ud af det blå pludselig sine chefer for ulovligt at prisfastsætte produkter sammen med deres konkurrenter. Han begynder at arbejde sammen med det amerikanske forbundspoliti FBI og optager hans kollegaer med båndoptager og video efter alle kunstens regler.
Det viser sig dog hen ad vejen at Whitacre har sine helt egne grunde for at anklage cheferne og at hans virkelighedsopfattelse og hans generelle opfattelse af rigtig og forkert er alvorlig indviklet.
Matt Damon er fremragende i rollen som han tog godt 25 kg for at spille. Den lettere buttede Whitacre der ikke kan finde hoved og hale i sine forklaringer er yderst troværdig. Generelt går Soderbergh og Matt Damon godt i spænd, det har de flere gange vist og gør de det endnu en gang.
Desværre er filmen ligesom dens hovedrolle en smule skizofren og Soderbergh syntes ikke helt at kunne finde ud af hvad han vil med filmen, er det er drama eller komedie. Det mest oplagte ville nok være at kalde de en hybrid, en såkaldt dramady, men sådan virker den desværre heller ikke helt. Dette er også grunden til at filmen i en helhed ikke formår at leve op til det potentiale den ellers har.