| < Forrige | Næste > |
|---|
Peter Jackson vil uanset hvad han i fremtiden laver, nok altid være kendt for at være instruktøren bag Ringenes Herre trilogien. Med The Lovely Bones viser han dog en lidt anden side og viser hvordan man kan blande fantasy med en ellers rimelig ordinær thriller. Resultatet er ganske glimrende og naturligvis er det visuelt enestående, da Peter Jackson er en mester til netop denne facet af filmskabelsen.
The Lovely Bones handler om en families tragedie der rammer Salmon(ligesom laksen) familien da deres 14-årige datter forsvinder. Os som beskuere ved at hun er blevet fanget og dræbt af George Harvey der bor på den samme vej.
Historien tager udgangspunkt i familiens kamp for at komme videre og om bearbejdelsen af sorgen, samt den nægtende accept af af deres ældste datter er forsvundet og det menenskelige behov for hævn. Det der gør The Lovely Bones anderledes end andre lignende film er at man derudover også følger den dræbte datter Susie. Hun befinder sig i "the in-betweens" et sted mellem liv og død, hvor hun stadig har mulighed for at følge med i familiens liv uden hende, i hvert fald indtil hun kan give slip.
I bogen af samme navn som filmen er baseret på udpensles både mordet og voldtægten på den blot 14 årige Susie. Dette er i Peter Jacksons udgave udeladt, sandsynligvis for at filmen ikke ville få for voldsom en aldersgrænse. Det gør dog heller ikke noget, for selvom han ikke ser Harvey udfører selve gerningen har man alligevel nærmest fra start, en kæmpe foragt mod den mildest talt usympatiske mand.
Pragtpræstationer
Skuespilspræstationere i filmen er går fra glimrende til fantastiske. Mark Wahlberg og Rachel Weisz som forældrene er glimrende især Wahlberg, som det ellers ikke er svært at have et lidt anspændt forhold til, gør en rigtig god figur i filmen.
Det er dog især to præstationer denne film skal huskes for Saoirse Ronan der spillede der myrdede pige Susie og i særdeleshed hendes morder George Harvey, der spilles helt formidabelt af Stanley Tucci. Havde der ikke været en Christoph Waltz blandt de nominerede i år havde Tucci uden tvivl ligget meget lunt i svinget til en Oscar. Hans portrættetering af George Harvey krænger sig ind under huden og efterlader et meget stærk indtryk af en en kræftpræstation fra Tucci.
Jacksons svaghed
Desværre har filmen nogle problemer undervejs, blandt andet at den rent faktisk er meget længe undervejs. Filmen varer et godt stykke over to timer, og selvom det måske i lyder af lang tid så er det måske lidt mere end hvad filmen kan bære. De første 45 minutter af filmen er rigtig gode, og det er de sidste 45 egentlig også, men så er der lige de 45 minutter imellem disse to. Midten af filmen kommer desværre til at føles lidt som om den trækkes i unødvendig langdrag. Peter Jackson er ikke ligefrem kendt for at lave kortfilm, der er dog bare ikke nogen tvivl om at Ringenes Herre og King Kong egner sig bedre til at vare mere end 130 minutter end The Lovely Bones gør.
Peter Jackson har tydeligvis gerne ville have så meget af bogen med i filmen som overhovedet muligt, og dette har betydet to ting: Dels at filmen kommer til at vare lidt for lang tid, og dels at historien bliver en smule rodet.
Alt i alt er The Lovely Bones en fin rejse der visuelt er utrolig smuk, og samtidig tilpas dyster til at den ikke mister nerven og intensiteten.

Husk at deltage i vores brugerundersøgelse hvor du kan vinde film
NYHEDSBREV










