Film anmeldelser

Hvad er meningen med det hele?
I de første ‘Saw’-film var formålet bag alle de modbydelige, væmmelige dødsfald, at mennesker skulle opnå en større livsglæde ved at frelse sig selv fra en tragisk død. Idéen var altså, at man selv kunne forhindre sin død, hvis man var villig til at ofre sig. En makaber og grotesk idé, men den fungerede alligevel og blev en kæmpe succes. Det er nu sjette omgang, og serien har rykket sig længere og længere væk fra udgangspunktet.
I ‘Saw VI’ er det ikke længere muligt at forhindre sin egen død, det valg skal andre tage. Adskillige gange skal mennesker vælge, hvem der får lov at leve, og hvem der skal dø. Det er mere reglen end undtagelsen i de seneste film, at karakterne får ansvaret for andres liv, hvor ofrene ikke selv har mulighed for at påvirke udfaldet. Det gør sig i høj grad også gældende for ‘Saw VI’, der næsten læner sig mere op af selvtægt, end en rejse for at opnå livskvalitet.
Det er en kæmpe svaghed for hele serien, at formålet bag de mange blodige dødsfald ikke er entydigt, og flere gange modsiger bagmændene sig selv. Man er dybest set i tvivl om, hvorfor alle disse mennesker skal dø, og hvorfor man skal se de mange udpenslede dødsscener. - og det værste for en film må vel være, når budskabet ikke kommer ud.

Mere krimi, mindre gys
Serien karakteriseres som en gyser, og det opfyldte den da også til fulde i de første film. Den sjette i serien er der dog ikke meget gys over. Der er mange mørke, dystre scener, stakkevis af lig, uhyggelige spændingselementer og de obligatoriske litervis af blod. Spørgsmålet er så, om de elementer alene gør en film til en gyser. Alle tingene finder vi da også i en krimi eller en thriller. Fremdriften i ‘Saw VI’ må da også siges at være den spænding, der er forbundet med at løse gåderne i puslespillet.
Filmen trækker også flere tråde til krimigenren, end til gysergenren. Vi har sådan set ikke længere et monster, der skal besejres. Det drejer sig mere om en hævngerrig morder, der skal fanges - og her mener jeg selvfølgelig politibetjenten Mark Hoffman.
Hvor John ‘Jigsaw’ Kramer ville frelse mennesker fra deres egen ondskab, er Hoffmans eneste motivation at dække over et mord, vi så i den fjerde film. ‘Saw’-serien har altså gradvist bevæget sig fra gys til krimi. Det er egentlig et plus for serien, at instruktøren Greutert erkender det skift og bygger sin historie på krimiens præmisser. Filmen er mere film end både den fjerede og femte film, der i mine øjne var fragmenter af en historie, der aldrig rigtig blev fortalt. ‘Saw VI’ har derfor mere fremdrift og spænding, mens den er mere intens og interessant - men det er altså inden for ‘Saw’-universet.
Hvis vi ser på den rent filmisk, har den stadig store svagheder; historien er meget tynd, realismen er næsten helt forsvundet, og plottet bygger videre på svage, kedelige historier fra de tidligere film. Det gør filmen til en meget lunken affære, men til gengæld et skridt i den rigtige retning for ‘Saw’-franchisen. Der er altså håb for, at filmen kan få en anstændig slutning med Greutert som instruktør.

En af de bedre ‘Saw’-film
Serien har mistet meget af den energi og spænding, der var i de to første film. De to første film havde et originalt filmudtryk, overraskende og spændende plot, og der var faktisk en mening med galskaben - i modsætning til de fleste andre voldsfilm, der tangerer til ren dødsporno. Det begyndte ‘Saw’-franchisen også med i den tredje film, der var forudsigelig, kedelig og kun havde få lyse øjeblikke. Den fjerde forsøgte at skabe ny spænding ved at lægge små spor ud, der først ville komme svar på senere, men i stedet for at gøre filmene mere interessante, blev de bare forvirrende og meningsløse. Den femte film var næsten pinagtig, når man allerede på forhånd har gættet hele historien, og har svært ved at finde nogen mening i de blodige, iturevne lemmer.
‘Saw’-serien blev kendt for de chokerende slutninger, der ville vende hele historien rundt på hovedet. Det stoppede brat med den tredje film, og siden da har serien næsten kun været værd at se på grund af de opfindsomme måder at myrde folk.
‘Saw VI’ bringer os tilbage til udgangspunktet! Den tager de bedste ting fra serien, blander det hele sammen med et krimiplot, og afslutningen overraskede mig faktisk! Det gør den sjette film til et absolut trumfkort i en serie, der næsten fuldstændigt havde mistet sin berettigelse.

‘Saw VI’ er bestemt en af de bedste film i serien, men kun når man ser det i den sammenhæng. Som film mangler den fornyelse, et klart formål og et persongalleri med personlighed. Filmen genbruger alle lyspunkterne fra serien, så den bringer intet nyt med sig. Til gengæld udnytter den ikke skamløst de virkemidler, der gjorde filmen værd at se i første omgang - og heldigvis for det! De seneste film fungerede mest som et orgie af hurtigtklippede mareridtsbilleder af død og blod uden formål.
Endnu en halvhjertet omgang ‘Saw’ - men hellere halvhjertet end total håbløs, som de forrige film. Et lyspunkt for fans af serien, og håb for en acceptabel slutning.

NYHEDSBREV

Navn

E-mail

Tweet