The Final Destination - Nyt blod, samme historie

< Forrige		Næste >

Den 10 år gamle Final Destination var et fremragende bud på en gyser af høj kvalitet med et twist. Siden da er det gået mere og mere ned at bakken i filmrækken der nu er ved sin fjerde film. Ok, den er i 3D, men det ændrer ikke ved at historien stort set er identisk med den første film. Jeffrey Reddick der har skrevet alle fire film har i hvert fald ikke fået en dråbe sved på panden siden den første film.

Faktisk er Reddick muligvis det perfekte eksempel på en forfatter der hviler på laurbærrene. For der er ingen tvivl om, at den første film var en god ide, men ligefrem at lave fire film på præcis den samme ide, det kan umiddelbart godt virke som en smule i overkanten.

Hvis man ikke har haft fornøjelsen af at se de første film, vil man dog utvivlsomt være ganske fint underholdt i alle godt 74 minutter som filmen varer.

Ligesom det altid har været tilfældet i Final Destination universet så handler filmen om en gruppe ganske nydelige unge mennesker der snyder døden ved et tilfælde for derefter at blive hjemsøgt af den skæbne de har snydt. Denne gang er det dog ikke et flystyrt, en rutsjebane eller et færdselsuheld, men derimod en motorsportsulykke.

Nok engang er der sparret penge ved at finde en hold bestående af stort set ukendte skuespillere til at agere ofre på de mest makabre måder. Det er på ingen måder historien der bærer filmen frem, det er effekterne og de udspekulerede ulykker man så let kan komme ud for. Derfor er der som heller ikke noget rigtig negativt at sige om skuespillere, der alle leverer en hæderlig og acceptabel indsats.

Filmen er instrueret af David R. Ellis der er kendt med universet fra da han instruerede den anden i rækken, og det kan da også mærkes at hele filmen kører snorlige, ja men kan nærmest sige mekanisk fra start til slut. Ellis har siden Final Destination 2 i 2003 stået bag Final Call og Snakes on a Plane, der mildt sagt vel nok kan betegnes som værende af tvivlsom kvalitet. Derfor kan det også undres at Warner Bros valgt at gå tilbage til netop ham.

Filmen har dog økonomisk klaret sig ganske fornuftigt og har indspillet mere end 185 millioner dollars på et 40 millioners produktionsbudget. Derfor er der heller ikke meget der tyder på at historien slutter her, og at det ikke var den sidste destination.

Filmen er dog fint lavet og når det kommer til 3D delen, så er det da også underholdende. Men videre imponerende er det nu ikke, det er ikke bedre end My Bloody Valentine og lignende forsøg på billig 3D. At nævne den i forbindelse med Avatar ville være som at sammenligne HB Køge og Real Madrid, noget man bare ikke gør.

Filmen skal have kredit for trods alt at være fint underholdende, men det burde den også eftersom den blot varer lidt over en time og 10 minutter.