Film anmeldelser

The Hurt Locker - Barsk, realistisk og fantastisk

The Hurt LockerDer er to film der for alvor har været i fokus det sidste lange stykke tid. Den ene er James Cameron's Avatar og den anden er Kathryn Bigelow's The Hurt Locker. Når det kommer til omsætning kan The Hurt Locker dog ikke helt følge med Avatars succes. James Camerons storfilm har med en omsætning på ca 2,3 milliarder dollars omsat for omkring 150 gange så meget.


Resultatet er dog bestemt ikke en film der er 150 gange bedre, i sin helhed står The Hurt Locker nemlig som en utrolig stærk og helstøbt og ikke mindst vigtig film.


Dette er dog også blevet belønnet med et hav af filmpriser og 9 Oscar nomineringer. Hver og en er fuldt fortjent, ikke mindst nomineringen af Jeremy Renner der spiller hovedrollen.


Filmen er skrevet af journalisten Mark Boal der blandt andet er kendt for hans reportager til Playboy, hvilket vil sige er der måske rent faktisk er nogen der læser blandet på grund af artiklerne. Hans artikler dannede baggrund for manuskriptet til In the Valley of Elah, der ligeledes handlede om amerikanske soldater og deres problemer når de kommer væk fra krigens hverdag.


The Hurt Locker er en krigsfilm, det er ikke en antikrigsfilm og det er ikke en pro-krigsfilm, det er en barsk og ubarmhjertig skildring, der hverken tager side eller dømmer. Filmen tager sit omdrejningspunkt om en lille gruppe bestående af tre mænd, James(Jeremy Renner), Sanborn(Anthony Mackie) og Elridge(Brian Geragthy), en lille special bombeenhed i Irak der lever livet på kanten hver gang de bevæger sig ud til en ny mission.


James er ny i gruppen efter den sidste leder døde under en mission, James gør dog tingene væsentlig anderledes og opfører sig i følge hans nye kollegaer skødesløst og uansvarligt. Sanborn og Elridge er blot interesseret i at overleve de sidste godt 40 dage de er udstationeret. Sammen gennemgår de på deres korte tid krigens rædsler, vigtigheden af sammenhold og ikke mindst et adrenalinsus ved hver mission.


Jeremy Renner er formidabel i rollen som den handlende fremfor tænkende James. Udover hans portræt som seriemorderen Jeffre Dahmer i filmen Dahmer, har det væres mildest talt småt med hovedroller til Renner. Dette vil dog for altid være ændret efter The Hurt Locker, ligesom der utvivlsomt fremover skal smides et par nuller mere på lønchecken.


Selvom filmen er kronologiske opbygget og tæller hele tiden ned til deres tid er slut, mangler filmen en lille smule sammenhæng. Hver enkelt scene er fantastisk grænsende til det perfekte, men i den store sammenhæng savner man lidt en rød tråd.

Det ændrer dog ved et helhedsindtryk af en særdeles stærk og gribende film, der på mange måder står tilbage som en af flere års vigtigste film. Filmen bliver måske ikke siddende i hovedet på samme måde som Avatar, til gengæld sætter den væsentligt flere tanker i gang.


Der er ingen tvivl om at Kathryn Bigelow har lavet sit livs film (indtil videre i hvert fald). Bigelow har altid været yderst respekteret for at være en af de ganske få kvindelige instruktører i Hollywood der laver actionfilm. Med The Hurt Locker viser hun, at hun kan lave mere end 90 minutters underholdning, meget mere.


NYHEDSBREV





   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...