
Gadekampe er ikke noget nyt, det er gadekampe på film heller ikke.
Blood And Bone er heller ikke det første eksempel på en skildring af fænomenet, og det bliver uden tvivl heller ikke den sidste. Film som
Blood and Bone, Never Back Down og lign. bliver aldrig store blockbustere i biograferne, men ligesom Steven Seagals film har de en tendens til at blive gode forretninger på dvd markedet.
Filmene koster ikke det store at lave, da hovedrollerne sjældent er besat af 'a liste' skuespillere, ligesom der ikke er bunker af CGI grafik og instruktørene skal ikke have skyhøje lønninger.
Der kan sættes et stort kryds ud for alle disse i Blood and Bone. Michael Jai White der spiller hovedrollen som Bone er mest kendt for hans rolle som Spawn i filmen af samme navn. Og det er blot instruktøren Ben Ramseys anden film.
Michael Jai White spiller den hårdtpumpede Bone, der i filmens start befinder sig i fængslet. Den eneste grund til at han er der er dog for at vise os beskuere at han er en regulær badass der kan sit kram. På et øjeblik slår han fem ellers granvoksne mænd ned. Og KLIP, næste scene. Filmen tone bliver indenfor ganske få minutter lagt an, hvilket også er væsentligt i denne type film. Der er nok ikke mange der ser Bloood and Bone får at få udvidet deres kulturelle horisont, filmen er underholdning og dens vigtigste opgave er derfor netop at underholde og det gør den.
Efter Bone er blevet løsladt opsøger han straks nogle arrangerede gadekame, for at etablere sig et navn og skabe kontakter. Det viser sig med det samme at Bone ikke er som de andre, og kamparrangøren Pinbull får straks øjnene op for ham og hans muligheder. Bone bliver hurtigt kendt i kredsene hvilket betyder at han får større og større og dyrere og dyrere kampe, men hver gang vinder han lige overlegent.
Det viser sig naturligvis at Bone ikke slås bare for at slås. Han har en dybere agenda, denne skal dog ikke afsløres her i forhold til filmens handling. Selvom man dog ikke skal så forfærdelig langt hen i filmen før man kan gennemskue det. Det er da heller ikke fordi handlingen er voldsomt dyb, ligesom persongalleriet er sparsomt og dialogen ikke ligefrem er prisværdig.
Alt dette er dog fuldstændig lige meget, Kickboxer er jo heller ikke en klassiker på grund af dens dialog ligesom Bloodsport næppe vil blive husket for dens historie om familiens bånd. Blood and Bone handler om slåskampe mellem hårdtpumpede afroamerikanere, og på det punkt er filmen aldeles upåklagelig.
Kampscenerne er særdeles glimrende, og Michael Jai White viser at han er klar til at blive den helt store stjerne indenfor genren. White har medvirket i en lang række film heriblandt også flere med både Steven Seagal og Van Damme, der har dog været langt mellem de helt store roller trods hans åbenlyse talenter som actionstjerne. Han har syv bælte i en lang række kampsporte, og det kan ses.
På trods af hans ikke helt uvæsentlige størrelse bevæger han sig let, nærmest yndefuldt. Helt så godt går det ikke med hans skuespil, der naturligvis også er grunden til at karrieren aldrig for alvor har taget fat. Whites skuespilspræstation er godkendt, men heller ikke meget mere end det.
Blood and Bone er ikke nogen fantastisk film, men kampscenerne holder filmen inde i kampen så at sige og gør at man aldrig keder sig.
Køb Blood and Bone på dvd her
