
Coen Brødrene Joel og Ethan har aldrig været det helt store hit i USA, og trods en Oscar i 1997 for manuskriptet til
Fargo, var det først med
No Country For Old Men at amerikanerne for alvor fik øjnene op for de to geniale og måske gale brødre. I Europa har vi for længst taget dem til os, ikke mindre end tre gange guldpalmer ved Cannes er det blevet til: The Man Who Wasn't There, Fargo og Barton Fink. For første gang har Coen Brødrene med
Burn After Reading skulle lave en film hvor der i USA var høje forventninger til dem efter kæmpesuccesen med den fantastiske
Burn After Reading, men Coen brødrene indfrier de fleste af forventningerne dog uden helt at nå til tops.
Hovedrolleindehaverne er gamle kendinge i Coen Regi, Frances McDormand(som også er gift med Joel Coen), George Clooney som har arbejdet sammen med Coen brødrene på O Brother Where art Thou?, Intolerable Cruelty, derudover er der også blevet gjort plads til John Malkovich, Brad Pitt, Tilda Swindon og mange andre. Historien i filmen er som altid i en Coen film kringlet og indviklet, men forløber sig nogenlunde sådan her.
Linda Litzkie(formidabelt spillet af Frances McDormand), arbejder i et Fitness center "HardBodies" sammen med Chad(En uforglemmelig Brad Pitt), hun går dog mest op i at finde sig en mand ved hjælp af netdating. Hun er utilfreds med sin krop, men har ikke pengene til de kosmetiske operationer der vil kunne gøre hende glad igen.
Derfor kommer det som sendt fra himlen af rengøringsmanden finder en cd med hvad der inderholder nogle tophemmelige CIA informationer. Chad og Linda finder ud af de vil afpresse ejeren af oplysningerne for lidt findeløn. Oplysningerne kommer fra Osbourne Cox(John Malkovich), der netop har mistet sit job som CIA analytiker og mindre fordrukken er igang med at skrive sine "sprængfarlige" erindringer. Osbourne er gift med Katie(Tilda Swindon), hun er ham dog utro med Harry Pfarrer(George Clooney).
Harry er sin kone utro med Katie, og hvem han ellers kan finde på datingsider, hvor han også møder Linda Litzkie. Forvirret? Forståeligt, jeg tror ikke det er meningen filmen skal kunne genfortælles, men i hvert fald går afpresningen ikke som planlagt og pludselig begynder folk at dø, CIA er forvirret over situationen og skaffer sig af med ligene da dette virker som den letteste udvej.
Præcis som i No Country for Old Men er der ikke sparret på detaljerne når nogen må lade livet, og øksemord på åben gade ved højlys dag er ikke bandlyst i Coen universet. Selvom filmen ikke er så god som Old Country for Old Men, så Finurlig som Fargo, eller så morsom som The Big Lebowski, så er der ingen tvivl om at efter to mindre Coen katastrofer i Intolerable Cruelty og Ladykillers, er Coen brødrene stærkt tilbage.
Filmen er et eldorado af Hollywood stjerner, ikke mindst Brad Pitt, Frances McDormand og George Clooney er helt fantastiske.
Filmens morale er et eller andet sted relativ bizar, den handler om at stjæle med arme og ben, og hvis man ikke kan få sin vilje kan man altid gå til russerne og sælge statshemmeligheder.