Gamer - Crank bagmændene gør det igen

< Forrige		Næste >

Gamer Mark Neveldine og Brian Taylor er mændene bag de to Crank film, det er man bestemt heller ikke i tvivl om. Allerede få minutter inde i filmen kan man nikke genkendende til den hurtige nærmest vrede klipning og de blodige effekter, og ikke mindst de bare bryster der ikke tjener andet formål end blot at være bare bryster. Filmen er lavet af drengerøve - til drengerøve på godt og ondt.

For selvom filmens eneste formål tydeligvis er at underholde, så sker det hele tiden ved at henvende til laveste fællesnævner.

Filmen der udspiller sig i en nær fremtid er en underlig hybrid af handlinger fra andre film, samtidig med at den er sin egen. Kort fortalt handler det om livstidsfanger der kan melde sig til programmet Slayers hvor de hvis de vinder et bestemt antal gange kan vinde deres frihed (nogen der sagde Death Race).

Fangerne er dog ikke selv herre over deres skæbne, de bliver nemlig styret af spiller udefra. I dette tilfælde styres Kable af en 17 årige dreng (der på et tidspunkt sågar bærer en Crank t-shirt)

Spillet er lavet af Ken Castle, der bliver spillet af Dexter stjernen Michael C. Hall, hvis dybere agenda går ud på noget der nærmer sig verdensherredømmet.

Og det er præcis lige så ophidsende som det lyder, hvilket er ikke ret meget. Hvis man er fan er Crank vil filmen uden tvivl falde i utrolig god jord, og man vil være fyrsteligt underholdt fra start til slut, hovedrollen spilles bare ikke af Jason Statham med Gerard Butler. For os andre er virkeligheden dog en lidt anden.

Filmen er flot lavet, de voldsomme drab og volden er nærmes æstetisk fantastisk flot udført. I længden bliver det dog mere trættende og ligegyldigt end imponerende.

Neveldine og Taylor har tidligere bevist at de kan lave imponerende action scener i et hæsblæsende tempo. De har dog stadig ikke bevist hvorvidt de kan lave en film der har bare det mindste på hjertet. Gamer er i hvert fald ikke sådan en, til tider underholdenden, i længden... Game over, eller i hvert fald meget tæt på.

Når det er sagt så er man nødt til at give kredit for at filmen trods alt er godt lavet, og at den da heller ikke forsøger at være andet end hvad den er, nemlig ligegyldig underholdning i 95 minutter, der uden de store problemer kunne være kortet ned til 70.