
Hella Joof er mest kendt for lettere komedier som
En Kort en Lang, Fidibus og lign. Med
Se Min Kjole er hun tilbage, og det virker bestemt som om Joof denne gang har langt mere alvorlige ting på hjertet end førhen. Selvom hendes tidligere film også har haft en dybere mening har tilgangen været langt mere komisk end det er tilfældet med hendes nye film hvor man kan lede langt efter de store grin.
Se Min Kjole er noget så sjældent som en dansk road movie med 4 kvindelige hovedroller. Som om det ikke er nok er de også alle misbrugere af den ene eller anden slags.
Alle pigerne har en hård fortid, der i mere eller mindre grad bliver lagt til skue i filmen. Den frembrusende Charlotte(Stephanie Leon) får valget mellem forvaringshjem og fængsel og vælger det første. Her møder hun pigerne Barbara, Nadia og Stefanie. Efter en episode ved et feriecenter bliver pigerne nødt til at flygte, og så går turen ellers gennem Danmark i en stjålet Volvo.
Stephanie Leon er klart den mest erfarne skuespiller af de fire piger, i hvert fald når det kommer til genren. Med et bagkatalog bestående af film som Råzone og Bagland er det ikke første gang man ser hende i en lignende rolle. Malou Reymann, Julie Grundtvig Wester og debutanten Honey Shain er dog også alle troværdige i deres respektive roller.
Når man ser filmen er det svært ikke at sammenligne den lidt med Ridley Scott's klassiker Thelma & Louise fra 1991, om to kvinder der i bund og grund er gode, men på grund af frygtelige handlinger fra usympatiske mænd bliver tvunget ud i at træffe en række forkerte valg.
Thelma & Louise er en klassiker, det er Se Min Kjole ikke, og den bliver det heller aldrig.
Men det er godt håndværk Hella Joof har fået meget ud af det spinkle grundlag en road movie stort set altid er. Det handler ikke kun om målet, men om måden at nå dertil, og begge dele skildres ganske fornuftigt og de fire kvindelige skuespillere ført an af Stephanie Leon leverer alle fine og troværdige præstationer.