| < Forrige | Næste > |
|---|
The Imaginarium of Doctor Parnassus er en fortryllende rejse og et potent imponerende visuelt mesterværk hvis lige man skal lede længe efter. Terry Gilliam har stået bag fantastiske film som Monty Pyton og de Skøre Riddere, The Meaning of Life, Twelve Monkeys og den gakkede Fear and Loathing in Las Vegas. Med Doctor Parnassus har han både skabt en sjov, underholdende, velspillet og ikke mindst drømmende flot film, der skulle vise sig at blive Heath Ledgers sidste.
Heath Ledger døde under optagelserne til filmen og derfor hans rolle endnu ikke færdiggjort, og filmen kom i fare. Gilliam reagerede dog hurtigt og fik fingrene i Johnny Depp, Jude Law og Colin Farrell til at overtage rollen i forskellige scener. På forhånd kunne man måske godt være en anelse skeptisk overfor dette, men det er der nu ikke nogen grund til. For det fungerer upåklageligt, ligesom det meste af filmen gør det.
Dele af filmen traver måske en smule og til tider hænger det hele ikke helt sammen, men lige så snart man træder ind i sindet sammen med Doctor Parnassus glemmer man alle de små skavanker filmen måtte have.
Terry Gilliam har altid haft en evne til at skabe et helt fantastisk univers i hans mange film, og The Imaginarium of Doctor Parnassus er bestemt ikke nogen undtagelse.
Tryllekunsternere/gøgleren Dr. Parnassus(Christopher Plummer) har indgået et væddemål med djælven (glimrende spillet af Tom Waits), et væddemål der betyder at Parnassus skal give afkald på hans datter når hun bliver 16 år, hvilket er 3 dage efter vi kommer ind i historien. På deres rejse gennem London finder de Tony(Ledger) hængende i halsen under en bro og tager ham med. Et valg der skal vise sig at få stor betydning for det lille "cirkus" bestående af Parnassus, hans datter(Lily Cole), Anton(Andrew Garfield) og Percy(Verne Troyer). Nå ja, og Doctor Parnassus er desuden mere end 1000 år gammel.
Parnassus kan dog redde datteren hvis han får fat i 5 sjæle inden djævlen, dette gøres i deres egen fantasi, der også er en del af hans optræden.
Forvirret? Bare rolig, det virker meget bedre i filmen end på skrift, og havde det ikke liget været fordi at forfatteren og instruktøren hed Terry Gillian er det nok heller ikke sikkert at Sony Pictures var hoppet på ideen.
Nu var det altså Gilliam og tak for det, for filmen er alt i alt vidunderlig og drømmende selvom den har lidt skavanker ændrer det ikke ved et fantastisk helhedsindtryk.
NYHEDSBREV
RSS feeds
