| < Forrige | Næste > |
|---|
De amerikanske anmeldere var meget splittet over filmen The Men Who Stare at Goats og efter at have set den er det da også svært ikke at være lidt i samme situation. På den ene side har filmen en lang række fyrsteligt morsomme scener, men på den anden siden så er den relativ usammenhængende og mest af alt bare underlig.
Filmen bliver dog i sær reddet at pragtpræstationer fra hovedrollerne der spilles af George Clooney og Ewan McGregor, der begge flere gange for lov til at folde sig fuldstændig ud.
The Men Who Stare at Goats er en antikrigsfilm, men den minder på ingen måde om den satiriske Dr. Stranglove eller den mere jordnære Jarhead. Generelt er det svært ikke at komme til at sammenligne filmen med en hybrid mellem Coen brødrene og det daværende Monty Pyton. Dette vil uden tvivl begejstre lige så mange som det vil forarge.
Filmen er baseret på en bog af den engelske Ron Johnson, og handler om det amerikanske forsvars og dets planer om at udvikle paranormale kræfter. Egentlig ville de ikke have noget med det at gøre, men så forlød det at russerne var i gang, og dem må man jo ikke tabe til.
Filmen tager udgangspunkt i journalisten Bob Wilton(McGregor) der kommer til Kuwait i håb om at redde hans synkende karriere efter hans kone har forladt ham. Planen er at komme til Irak, men han kan ikke få tilladelsen ligesom de "rigtige" krig korrespondenter.
Ved et tilfælde møder han Lyn Cassady (Clooney), der ender med at tage ham med til Irak. Det viser sig at Cassady i virkeligheden er "Jedi-kriger" for den amerikanske hær, og på en hemmelig mission, det siger han i hvert fald.
Filmen bliver herefter fortalt på to planer, både "nutiden" i Irak og historien om hvordan Bill Django (Jeff Bridges) startede New Earth Army og hvordan Cassady lærte at blive en "remote viever". Og blandt andet lærte at dræbe en ged blot ved at kigge på den.
Generelt er filmen fuldstændig lige så bizar som den lyder, men det betyder ikke at den ikke har sine helt åbenlyse kvaliteter. For selvom det er obskurt, bizart og til tider latterligt, så er det underholdende, morsom og til tider direkte fantastisk.
Som helhed har filmen dog væsentlige mangler. Og selvom den har mange lyspunkter kommer den aldrig derop hvor man kunne håbe.
NYHEDSBREV
RSS feeds
