| < Forrige | Næste > |
|---|
Carl Barron har i mange år været et stort navn indenfor australsk comedy. Han har den mest sælgende dvd nogensinde i Australien. Nu er turen så småt kommet til at resten af verden kan nyde Barrons skæve hverdags humor. Carl Barron er en af de ypperligste i verden når det kommer til den kunstart der indenfor comedygenren kaldes for 'observational humor", der handler om at finde de små ting i hverdagen og gøre dem til noget sjovt.
Jerry Seinfeld var blandt de amerikanske komikere der var med til for alvor at udbrede observational humoren. Carl Barron har dog sin helt egen tilgang til genren, og han gør det med stor selvsikkerhed, charme og overbevisning.
Carl Barron har historier om alt, der er intet for stort eller for småt og intet der er for pinligt eller privat. Der er masser af personlige anekdoter, og fortællinger fra hans barndom.
Den australske Barron gør det glimrende i showet der er lavet med få midler. Der er ikke gjort det store ud af hans sceneoptræden eller hans scene generelt. Det et Carl Barron på en scene med hans humor thats it.
Langt hen ad vejen er det aldeles fremragende, og hans iagttagelser om hvor dumme mennesker ser ud når de skal nyse, gabe, og råbe af irriterende fluer sidder lige i skabet.
Det virker dog ikke som om der er nogen helt tydelig rød tråd gennem showet der ikke er bygget op omkring et større tema, udover hvor sjov dagligdagen egentlig er, hvis man bare ligger mærke til den.
Men netop derfor, er det måske slet ikke nødvendigt med en rød tråd, for Barrons talent skinner fuldstændig igennem fra start til slut.


NYHEDSBREV










