I Love You, Man - Dejlig bromance

< Forrige		Næste >

Genren "bromance" har for alvor slået igennem med produceren Judd Apatow. Film om kammeratskab og mandlige venner der kan være sig selv i hinandens selskab, er i flæng dukket op de sidste par år. I Love You, Man er et af de nyeste bud på en film i genren. Samtidig er den også en af de bedste, om det måske er fordi Apatow for en gang skyld ikke er producer skal være usagt.

Peter Klaven(glimrende spillet af Paul Rudd) er en pæn og respektabel ejendomsmægler. Han lever et stille og traditionelt liv med hans kommende kone (ligeledes glimrende Rashida Jones). Hun elsker ham, mest fordi han gør som hun siger og ikke stiller spørgsmålstegn ved at hun ved bedst.

Til et bryllup skal brudgommen som bekendt have en forlover, en best man, og her dukker problemerne op. Sådan en har Peter nemlig ikke, faktisk har han ikke rigtig nogen mandlige venner.

Modvilligt kaster Peter sig ud i en jagt på en best man, hans "stævnemøder" går dog ikke så godt. Men så møder han af afveje Sydney Fife (spillet af den altid underholdende Jason Segel). Sydney er aldrig rigtig blevet voksen og lever et problemfrit liv hvor han bor på stranden, har et onanihjørne og instrumenter til at udleve den musikalske passion det åbenbart er at være 'Rush' fan. Det er meget langt fra Peters verden, og det fascinerer ham.

Sammen gennemlever de en form for udviklingsrejse, Peter lærer af livsnyderen Sidney, mens livsnyderen finder ud af at han måske nyder en anelse for meget.

I begyndelsen er Peters kæreste glad for den nye bromance, men da Peter begynder at komme fuld hjem på hverdage og endda stiller spørgsmål ved hendes autoritet, er det pludselig ikke længere så uproblematisk.

På overfladen lyder I Love You, Man måske meget ligetil. Og det er den da også langt hen ad vejen, men den er medrivende, underholdende og ikke mindst så virker den utrolig troværdig.

Desuden er Paul Rudd bare er et af Amerikas helt store komiske talenter og her får han virkelig lov til at vise det.