2012

< Forrige		Næste >

2012 har kostet mere end en milliard kroner at lave, og hold da op hvor kan det ses fra ende til anden. På den fede måde vel og mærke. Det er utrolig let at være kritisk overfor Roland Emmerich og hans stort anlagte 2012, for selvfølgelig er den fyldt med dårlig humor, selvfølgelig er der masser af pladder romantik og nej det hele er da nok ikke lige realistisk. Men hvad betyder det når det hele er pakket så stort og pompøst ind at man nærmest glemmer tid og sted.

Om handlingen kan der skrives en masse, men hvorfor skulle man det. Det er tydeligvis ikke det der binder filmen sammen og gør den til hvad den er. En indisk forsker finder ud af jorden går under, han deler det med sin amerikanske kollega og ven, der deler det med sin præsident der i disse Barack Obama tider naturligvis er sort.

Da klokken slår 2012 går det hele galt, men langt før forventet og verdens ledere er ikke klar til at katastrofen kan indtræffe. Alt i mens dette sker rammer jordens undergang også de almindelige borgere og naturligvis også filmens hovedpersoner. Det hele er meget klassisk bygget op, og starter stille inden det hele bryder løs efter en lille bitte times tid.

Der er ikke nogen grund til at nævne præstationerne af John Cusack, Woody Harrelson, Danny Glover, og da slet ikke Zlatko Buric, for det er næppe dette filmen vil blive husket for. Roland Emmerich er en glimrende visuel instruktør, men nogen fantastisk manuskriptforfatter bliver han nok aldrig.

Men okay lad det være sagt med det samme, jeg har altid haft en svaghed for Roland Emmerichs katastrofefilm, det bliver ikke meget federe end eksplosionerne i Independence Day og kæmpebølgerne i The Day After Tomorrow. I 2012 er der nærmest tale om en "best of" film, for alle tænkelige katastrofer er der, intet er udeladt, ligesom der heller ikke er sparet på noget.

Hvis man ikke går så meget op i finkultur, dialog eller mindeværdige præstationer fra medvirkende skuespillere, men derimod sætter pris på masseødelæggelse, bragende action og to en halv times højlydt underholdning så er 2012 er glimrende valg.

Når alle de positive ord er forstummet så er det hele ikke fryd og gammen, for der er mange ting i filmen der når alt kommer til alt i ikke går op i højere enhed, den tykke symbolik, über romantiseringen af menneskernes gode hjerte kontra overlevelsesinstinkter.

Det visuelle og underholdningsværdien og spændingen er i topklasse, resten er på en god dag middelmådigt.