| < Forrige | Næste > |
|---|
Eric Cantona er en af historiens mest kontroversielle fodboldspillere, instruktøren Ken Loach er en af historiens bedste indenfor genren social realisme. Looking for Eric er dog hverken kontroversiel eller social realistisk, i hvert fald ikke realistisk. Det gør dog ikke det mindste, for resultatet er en glimrende feel-good film, der trods sit enkle budskab og få virkemidler virker helt efter hensigten.
Eric er postbud og befinder sig i et sort tomrum i sit liv. Han bor alene sammen med sine to stedsønner, der på ingen måde lystre ham og gør som de vil. Huset flyder af drengenes rod, og den ældste søn er rodet ud i småkriminalitet der udvikler sig. Eric kan ikke klare at se sit livs helt store kærlighed efter bruddet for mere end tyve år siden. Hun er mor til hans datter og bedstemor til en lille purk Eric til tider passer mens datteren arbejder på sin universitets afhandling. Alt sammen er det meget Ken Loach´sk.
Eric er desuden ligesom alle hans venner inkarneret fan af de røde djævle fra Manchester United, eller i hvert fald fans af holdet, inden amerikaneren Malcolm Glazer overtog klubben.
'Da det hele ser værst ud, vender han sig mod hans realsize plakat med legenden Eric Cantona og spørger til råds. Til hans overraskelse befinder den franske fodboldlegende sig pludselig i hans lejlighed, lyslevende, i hvert fald i hans bevidsthed.
Eric Cantona har altid været kendt for relative spøjse udtalelser og livsiagttagelser. Og dette er fornemt overført til filmen, hvor han med små ordspil og visdomsord på skiftevis engelsk og fransk guider Eric i hans meningsløse liv. Når ordene kommer fra helten Cantona tager Eric ordene alvorligt, og langsomt, men sikkert begynder han at ændre sit liv. Alt lige fra hans forhold til hans sønner, hans eks kone, venner og hele hans tilværelse.
Ken Loach er kendt for hans film om almindelige mennesker i almindelige situationer, Et Dristigt Kys, Sweet Sixteen, My Name is Joe og mange andre. I Looking for Eric leger han med første gang med det ikke realistiske (Eric Cantona). Som altid har Ken Loach også fundet en stort set ukendt skuespiller til at have den altoverskyggende hovedrolle. Steve Evert gør det dog fremragende som Eric, og Loach har som altid fået det bedste frem i hans protagonist. Filmen holdes også især oppe af et troværdigt, humoristisk og velspillende persongalleri.
Ken Loach laver gode film, det har han altid gjort, og det fortsætter han sikkert med. Looking for Eric er måske ikke hans bedste film, men den er et frisk pust og det klæder Loach at eksperimentere en lille smule. Det er bestemt heller ikke ufortjent at filmen blev nomineret til De Gyldne Palmer ved Cannes i år, men måske meget rimeligt at den ikke vandt.
NYHEDSBREV
RSS feeds
