| < Forrige | Næste > |
|---|

Selvom Bits and Pieces, hans sidste show måske var mere originalt, er dette ikke en hindring for at anskaffe sig denne utrolig morsomme DVD. Jackie Chan kommer under kærlig behandling, hvorefter Pablo slår over i The Preview Guy til kæmpe begejstring for det underholdte publikum. Også William Hung kommer ind over showet, som Pablo Francisco siger ”William Hung took the american dream, and shit on it”. Og den mere sørgelige, “He’s not from China, he’s from Singapore, cuz he sings really pore” . Ahh, det er bestemt ikke showets højdepunkt.
Selvom Pablo Francisco har utrolig mange sjove jokes omkring cock-blockers, mexikanere, stofmisbrugere og homoseksuelle er det stadig The Preview Guy der stjæler showet, det er det han er kendt for, og det er det alle venter på under hele showet. Heldigvis vender han med jævne mellemrum tilbage i showet i forskellige sammenhænge. Desuden underholder Francisco med anekdoter om sin tid som doven studerende, som stofmisbruger på afvænningsklinikker, og ikke mindst om en episode med to mitsubishi extasy piller på et diskotek.
Ouch ! er uden tvivl et fantastisk og morsomt show, dog når det ikke helt samme højder som Bits and Pieces, men det er stadig et godt grin værd. Og selvom man har set en del af klippene på Youtube, er det nu lidt sjovere at se det i god kvalitet , med god lyd. og i en større sammenhæng. Udgivelsen indeholder udover selve showet, også en cd med showet. Så hvis man mangler lidt underholdning til en aften der skal piftes op eller en lang køretur er Ouch noget nær det perfekte valg.

NYHEDSBREV










