| < Forrige | Næste > |
|---|
Der skulle gå hele 8 måneder fra den amerikanske premiere af My Bloody Valentine til den danske. Nu er filmen dog langt om længe kommet til landet. Har den været ventetiden værd? Kort sagt, desværre nej. Patrick Lussier der har instrueret en lille håndfuld gysere af tvivlsom kvalitet, har fået tjansen at stå bag remaket af George Mihalkas lavbudgets "klassiker "af samme navn fra 1981.
Der er masser af blod, voldsomme mord og dårlig humor i filmen, alligevel mangler den en stor portion charme hvis den for alvor skulle blive et kært bekendtskab.
Den lille by Harmony bliver ramt af en blodig tragedie. På Valentines Day går minearbejderen Harry Warden går amok i en mineskakt og dræber 22 fortrinsvist unge mennesker. Politiet skyder ham og er overbevist om at de slår ham ihjel.
Tom (Jensen Ackles) der er en af de overlevende og arving til minen i den lille by, fordufter efter tragedien, han vender dog 10 år efter tilbage for at sælge minen og slippe af med fortiden. Da Tom vender tilbage vender tilbage for at sælge minen, begynder mordere igen, stadig ligesom grusomt og morbidt med hakkeøkse og hvad der ellers er ved hånden.
Den originale My Bloody Valentine kom i 1981 som var de spæde år af gysernes storhedstid, legender som Michael Myers, Jason Voorhees og Freddy Kruger blev født i starten af firserne. My Bloody Valentine fik aldrig tilnærmelsesvis samme succes som de tre nævnte. Det er egentlig heller ikke så mystisk, for filmen mangler originalitet og opfindsomhed.
Skurken er ond, men selvom han er bag en maske og ikke siger noget nærmer han sig aldrig Jason ellers Myers mystisk og ondskab. Mordene er veludførte, men de er ikke udspekuleret eller spektakulære. Og det kan alverdens 3D ikke redde, selvom de måske ser bedre ud end det gjorde i 1981, er og bliver My Bloody Valentine ikke i samme liga.
Når alt kommer til alt er 2009 udgaven af My Bloody Valentine endnu et halvvejs lykkedes remake af en firsergyser. Friday the 13th, Halloween er allerede lavet. A Nightmare on Elm Street er på vej. Generelt er filmselskaberne glade for filmene fordi de har et trofast publikum, mens de kan indfange nogle nye. De er billige at producere og tjener næsten altid penge, det gør dem desværre bare ikke til specielt mindeværdige film.
My Bloody Valentine skal dog have kredit for at have indfanget en god portion humor, ligesom den underholder ganske fornuftigt fra start til slut.
RSS feeds
