| < Forrige | Næste > |
|---|
Den franske instruktør Bertrand Tarvernier har instrueret In The Electric Mist. Manuskriptet er skrevet af Jerzy Kromolowski og Mary Olson Kromolowski der senest stod bag The Plegde. Filmen er baseret bogen af samme navn, der er skrevet af James Lee Burke. Og filmen bærer da også til tider præg af at være baseret på en bog. For selvom den til tider virker glimrende, er det uden at have læst bog ikke svært at forestille sig at flere af filmens elementer kan beskrives bedre end de vises.
Hovedrollen som politimanden Dave Robicheaux bliver spillet med vanlig overbevisning af efterhånden aldrende texaner Tommy Lee Jones, mens John Goodman spiller den usympatiske Julie "Baby Feet" Balboni.
Filmen foregår i området omkring New Orleans hvor orkanen Katrinas følger stadig har betydning for dagligdagen. Den lokale forretningsmand og semi gangster Baby Feet bliver mistænkt for at fuske med katastrofemidler, ligesom han kommer i politiets søgelys i forbindelse med et mord på en lokal prostitueret. Mordet viser sig ikke at være det eneste, og flere piger dukker op, mens Robicheaux kommer på overarbejde.
Samtidig er knoglerne af af 45 år gammelt lig dukket op, knoglerne tilhører en ung sort mand, der blev skudt. Et mord Robicheaux overværende som barn, men ingen ville tro på. En sort mand der bliver dræbt i 60érne af hvide havde ikke førsteprioritet blandt datidens politikorps.
Tommy Lee Jones er glimrende i rollen som politimanden Robicheaux, selvom hans faktiske alder ikke stemmer helt overens med hans rolles. Skulle alderen passe med hans historie om hvordan han overværede mordet skulle han have været omkring 10 år yngre, end han rent faktisk er. Det er dog petitesser, og gør ikke noget dårligt for filmen.
Bertrand Tervenier har instrueret filmen meget stilsikkert, filmen fanger godt en dyster og lidt speciel Louisiana atmosfære. Selvom atmosfæren er fanget godt og skuespillerne alle gør en god figur, bliver filmen aldrig specielt medrivende. Historien er som nævnt god, men på film er der mange detaljer man sidder og savner.


Filmen er netop udkommet på blu-ray og dvd. Køb filmen her










