Knowing

< Forrige		Næste >

Bag manuskriptet til Alex Poyas filmen Knowing står ikke mindre end tre manuskriptforfattere, plus en række medforfattere. Om det er dette der er grunden til at filmen bærer i mange forskellige retninger er ikke utænkeligt. Knowing er en form for science fiction dog har den tydelige problemer med at helt at finde ud at hvad præcist den prøver at fortælle, og det er ærgerligt, for den starter fremragende, som filmen skrider frem mister den dog kadencen og en hel del spænding.

I 1959 tegner en række skoleelever en tegning der bliver lagt ned i en tidskapsel, der så 50 år senere igen bliver gravet op af skolens elever. De fleste børn har tegnet robotter og flyvende biler, men ikke Lucinda. Hun har skrevet en et papir fyldt med umiddelbart vilkårlige tal. John Koestlers (Nicolas Cage) søn Caleb får Lucindas tegning, som han mod skolens regler tager med hjem. John der er professor på MIT kigger ved et tilfælde nærmere på tallene og fatter mistanke og en større sammenhæng.

Det viser sig at tallene symboliserer alle større katastrofer der har været i USA gennem de sidste 50 år, og der mangler stadig mindst tre inden alle profetier er gået i opfyldning. At regne tallene ud bliver en besættelse for den enlige far, der har mistet sin kone og moderen til Caleb i en hotelbrand (der også figurerer på papiret).

Dybt fokuseret på at finde frem til de kommende katastrofer forsøger han at finde hjælp hos sin MIT kollega, og den lille pige der skrev tallenes datter. Det er især de sidste tal på papiret der vækker gru hos John Koestler da han ikke kan gennemskue deres betydning.

Pludselig begynder sønnen Caleb også at hører hviskende stemmer og mystiske mænd dukker fra tid til anden op foran deres hus, langt ude i en dunkel skov.

Til at begynde med er filmen ganske glimrende, den er medrivende og spændende og selv Nicolas Cage gør en glimrende figur som den enlige far der stadig sørger over hans afdøde kone. Jo længere filmen kommer hen, jo mere diffus bliver handlingen og jo mindre medrivende og forudsigelig bliver den desværre også.

Det der for alvor holden filmen oppe er de imponerende effekter der er brugt til de katastrofer Koestler opsøger. Alex Proyas har tidligere stået bag I. Robot, og der er uden tvivl nogen af de samme kreative kræfter bag filmen.