| < Forrige | Næste > |
|---|
Med en spilletid der nærmer sig de tre timer har Zack Snyder med Watchmen alle muligheder for at fortælle hele den historie han har ønsket. En historie der nærmest er større end livet, pakket ind i imponerende effekter og til tider yderst imponerende actionscener. Watchmen er en gennemført blanding af det gamle tegneserieudtryk fra historiens oprindelse, blandet med en masse moderne elementer, der dels skal provokere, chokere og imponere. Og den gør alle tre ting, filmen slæber sig dog til tider afsted, hvilket måske heller ikke er så underligt spilletiden taget i betragtning.
USA er hvor de er, stærkt hjulpet af de såkaldte Watchmen(der blandt andet vandt Vietnam krigen) der er en form for superhelte, populariteten er dog væk, og superheltene har alle trukket sig tilbage. Alle på nær en, Dr. Manhattan der er blevet udsat for radioaktivitet og dermed er blevet en form for gud. En anden der dog heller ikke skjuler sig er den tidligere superhelt Adrian Veidt/Ozymandias der bruger sin berømmelse til at tjene milliarder indenfor forskning.
Nogen vil de ellers pensionerede helte til livs og begynder at dræbe dem en efter en, den første der ryger er Komikeren, en mand der er alt andet end et morsomt bekendtskab, der ikke skyer fra voldtægt og drab af gravide kvinde. En lang række hændelse fører til at en håndfuld af de tidligere Watchmen må stå sammen for at redde verden, hvis den da overhovedet er værd at redde.
Hele filmen foregår i en tid hvor dommedagstruslen er "fem minutter i midnat", en indikation på hvor tæt verden er på at gå under. Et skræmmende verdensbillede der altid vil være troværdigt så længe der findes dommedagsvåben på forskellige hænder.
Zack Snyder viste med sin sidste film 300 at han er garant for visuelle mesterværker, hvilket utvivlsomt også var grunden til at han blev valgt som instruktør. Og med filmen har han gjort det som han er bedst til. Filmens visuelle udtryk og fandenivoldskhed går hånd i hånd med et fantastisk sammensat soundtrack hvor Bob Dylan og Leonard Cohen bryder det vilde og voldsomme med stemmer der varmer med volden flyver om ørerne.
Filmen er ikke på samme højde med The Dark Knight, til det er handlingen trods alt slet ikke medrivende nok. Men den er godt fortalt, velspillet og så foregår den i et visuelt fremragende univers, hvor man aldrig helt ved hvor vinden blæser. Der er ikke meget solskin og Zack Snyders Watchmen, men en dyster stemning der lægger sig som et tungt tæppe over hele handlingen.
Vel og mærke en handling man for alvor skal holde tungen lige i munden for at følge med i. Og det er måske filmens største svaghed, for handlingen er kompleks og selvom filmen har mere end to og en halv time til at forklare sig vil der hele tiden være nogle ender der ikke er løst og nogle spørgsmål der skiller sig ud. Hvis man har læst tegneserierne er jeg dog sikkert på man er meget klogere på dette.












