| < Forrige | Næste > |
|---|
David Fincher har instrueret The Curious Case of Benjamin Button, der er baseret på en novelle af F. Scott Fitzgerald. Filmen var nomineret til ikke færre end 13 Oscars ved uddelingen tidligere i år, deriblandt bedste mandlige hovedrolle, bedste instruktør og bedste film. Benjamin Button måtte dog nøjes med tre af de lidt mindre priser, og det er heller ikke så mærkeligt. The Curious Case of Benjamin Button er en glimrende og visuelt flot film, men et decideret mesterværk er den ikke.
Filmens fortællemæssige omdrejningspunkt er den døende Daisy der ligger på sit dødsleje på et hospital i New Orleans, lige inden Orkanen Katrina rammer byen. Her er hun sammen med sin datter der er er ved hendes side, Daisy beder datteren læse en dagbog op, dagbogen tilhører Benjamin.
Benjamin Button fødes i New Orleans i 1918, men hans mor dør i barselsengen og da hans far ser hans lille spinkle krop der er aldrende af udseende forfærdes han og løber væk med ham og ligger ham på en trappe ved et plejehjem. Her finder Queenie (Taraji Henson) ham, og beslutter sig for at tage ham til sig, da ingen alligevel regner med at den lille fyr har langt tilbage af livet. Benjamin som Queenie vælger at kalde ham, vokser op sammen med de gamle mennesker på plejehjemmet, der umiddelbart ligner ham af udseende, men Benjamin har et sind der er en menneskealder yngre end hans med beboere.
Som årene går forvandles Benjamin langsomt, i takt med at de ældre bliver ældre og dør, bliver han stadig yngre og stærkere, jo yngre han bliver af udseende jo ældre bliver han af sind. Og det går i højere og højere grad op for ham hvor anderledes han er. På sin rejse gennem livet møder han mange mennesker der får stor betydning for hans liv, ikke mindst Daisy (Cate Blanchett), som han første gang møder da hun er omkring 7 år. De mødes flere gange i livet, indtil de endelige mødes halvvejs.
I hele sit udtryk er det svært ikke at sammenligne The Curious Case of Benjamin Button med Forrest Gump, for filmene har visse ligheder med en skæv eksistens der møder verden som han ser den, og det er ikke alle der forstår de anderledes protagonister i filmene. Men hvor Forrest Gump møder så meget modgang, er livet mere gavmildt mod Benjamin, der ikke møder onde mennesker i samme omfang som Gump. Benjamin vokser op blandt gamle livsfulde mennesker og er generelt afskåret fra den virkelige verden. Havde han gået med andre børn, havde filmen nok udviklet sig væsentlig anderledes.
Brad Pitt er fænomenal i rollen som Benjamin Button og blev helt fortjent nomineret til en Oscar for sin præstation. Dog er han mest imponerende i begyndelsen af filmen, hvor han er sminket som gammel og spiller med en helt anden magi end i filmens sidste halvdel. Og det er lidt ærgerligt, for det betyder også at filmen mister lid sin charme godt halvvejs. Til gengæld er der nok mange kvindelige seere der sætter pris på den altid smukke William Bradley Pitt er at se som vi kender ham.
At filmen var den mest nominerede film ved årets Oscar var nok lige i overkanten, og måske i virkeligheden mest et klap på skulderen til Brad Pitt og David Fincher der aldrig tidligere have været nomineret i kategorierne. For der var nok andre af deres tidligere film, hvor det havde været mere på sin rette plads. Men når det er sagt, så er Benjamin Button er rigtig god film, og hvis man ikke forventer et altoverskyggende mesterværk vil man helt sikkert også synes som filmen og ikke mindst Benjamins forvandling.


Køb The Curious Case of Benjamin Button på dvd her
Køb The Curious Case of Benjamin Button på blu-ray her
Læs flere film anmeldelser










