Film anmeldelser

Zack and Miri Make a Porno

Zack and Miri make a pornoKevin Smith stod i midten af halvfemserne bag nogen meget opsigtvækkende film som Clerks, Mallrats og Chasing Amy. Og med Zack and Miri Make a Porno kommer han igen i rampelyset, og filmen har da også fået masser af opmærksomhed alene på grund af titlen. En af tidens absolut hotteste komedistjerner Seth Rogen spiller hovedrollen som Zack, der bor sammen med sin bedste veninde Miri. Der er ikke nogen af de to der økonomisk klarer sig specielt godt, og da de de får lukket for deres vand, slukket deres strøm og truslen om at blive smidt ud af deres lejlighed kommer nærmere tager de drastiske midler i brug.

 

Zack får overbevist Miri om at hvis de laver en pornofilm kan de tjene ikke bare til huslejen, men også blive gældfrie. Til at starte med er Miri meget skeptisk overfor ideen, og hvem skulle gide se de to dyrke sex. Men som Zack ganske rammende forklarer hende "Everybody wants to see anybody fuck", det starter med at han beregner kundekredsen ud fra de 800 mennesker de har gået i skole med, og netop været til 10 års reunion med. Han forklarer hende, at hvis nogen hører at en fra klassen har lavet en pornofilm, så ville de alle købe den, og så er de første næsten 1000 film allerede solgt. Utroligt som det end lyder så giver det ganske god mening, og Miri der har mistet sine forældre, og ikke står til ansvar for nogen, har ikke noget at miste og processen kan gå igang.

Og så begynder det hele hurtigt at tage fart, de finder produceren som er Zacks kollega Delaney fra kaffebaren Bean-and-Away, der indvilliger i at investerer de penge der ellers skulle være gået til en fladskærm. De finder de medvirkende heriblandt de to pornostjerner Traci Lords og Katie Morgan. Desuden er der blevet plads til Jason Mewes(kendt som Jay, fra Jay & Silent Bob), der er er fast inventar i en Kevin Smith film. Manden der skal filme hele "svineriet" er Deacon(Jeff Anderson), der plejede at filme basketball kampe i high school. Og så begynder en længevarede og ganske underholdende diskussion om filmens titel der ender med at blive Star Whores. Den første film ryger dog i vasken, da deres bygning bliver revet ned, men filmen fortsætter dog nu under navnet Suck My Cockachino, og foregår på Zacks arbejdsplads.

Alt i mens dette står bag får Zack og Miri revet op i deres følelser, og finder ud af der måske er mere end en venskab imellem dem. Dette er filmens dybereliggende historie, så det hele ikke bare groft sagt handler om pik og patter.  Filmens start er helt klart filmens force, hvor den minder om den gamle Kevin James blandet lidt med andre Seth Rogen film af Judd Apatow. Manuskriptet er ekstremt vittigt i begyndelsen af filmen, men mister hen af vejen desværre lidt pusten.

Til at starte med virker filmen typisk som en Kevin Smith film hvor der ikke bliver langt fingre imellem og alt kan siges bare det bliver gjort med et glimt i øjet. Som filmen skrider frem kommer romancen dog mere og mere i højsædet, og det er synd. For der er titusindvis af romantiske komedier, men der er meget få komedier om pornofilm hvor og sjældent har man hørt så mange gode forslag til titler på film af den mere sjofle slags. 

Alt i alt er filmen vellykket, men den forbliver en smule halvhjertet, og kunne utvivlsomt have været langt mere underholdende og sjov hvis romantikken var kørt i baggrunden og de lumre kørt i forgruden hele filmen igennem.

 

Zack and Miri make a Porno udkommer den 2. juni på dvd og blu-ray

 

Køb Zack and Miri make a Porno på dvd her

Køb Zack and Miri make a Porno på blu-ray her

Læs flere film anmeldelser

   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Skyd på pianist...

Skyd på pianisten (1960)

Skyd på pianisten (Tirez sur le pianiste) er Franç...

Hindenburg - 3 ...

Hindenburg - 3 timers ørkenvandring

Hindenburg var en af hovedårsagerne til at zeppeli...

Star Wars Episo...

Star Wars Episode 1: Den Usynlige Fjende 3D

Siden den oprindelige udgivelse af Episode I i 199...

The Artist - En...

The Artist - En smuk kærlighedshistorie

Dette er en kærlighedserklæring. Ikke mellem to me...

Dame, Konge, Es...

Dame, Konge, Es, Spion - Spionfilmenes mester

Den har alle forudsætningerne for at blive en god ...

Med Livet som I...

Med Livet som Indsats - forudsigelig Hollywood

Ghosts of Cité Soleil instruktøren Asger Leth, som...

The Debt - effe...

The Debt - effektiv spion thriller med dansk islæt

Den Oscar nominerede instruktør John Madden (Shake...

Den Bestøvlede ...

Den Bestøvlede Kat - Shreks overmand

Historierne om Den Bestøvlede Kat er oprindeligt s...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind billetter til Miraklet i Le Havre

Miraklet i Le Havre handler om en lille afrikansk dreng, der kommer til den franske havneby, hvor en...

News image

Vind billetter til Shame

Shame, der er instrueret af Steve McQueen, har haft stor succes og er blevet mødt af glimrende anme...

News image

Vind billetter til The Artist

The Artist har taget alverdens anmeldere med storm. Den har vundet stort set alle priser der kan vin...

News image

Vind Star Wars Merchandise

Om ganske kort tid har Star Wars: Episode I - Den Usynlige Fjende premiere i 3D. Og i den forbindels...