The Wrestler

< Forrige		Næste >

The Wrestler Sjældent har der været så meget snak om hvad der i bund og grund er en meget lille film. Omdrejningspunktet for alt snakken har da også været rettet mod hovedrolleindehaveren Mickey Rourke, der spiller sit vel nok livs rolle som Randy "The Ram" Robinson, en falleret show wrestler der nu bor i en trailerpark, der er alt andet en glamourøs. Filmen er instrueret meget stilsikkert at Darren Aronofsky der fik sit gennembrud med den barske junkiefilm Requiem for a Dream fra 2000. Requiem for a Dream vandt et hav af priser, men filmen var trods alt for barsk til de største uddelinger. The Wrestler er et hudløst ærligt portræt af en mand der har ramt bunden og kæmper med at komme op, og filmen stikker endda endnu dybere end det.

Randy 'The Ram' Robinson er en tidligere pro wrestler, men alderen har indhentet ham og hans liv er langt fra det han levede 20 år forinden. Alt i mens han kæmper en hård kamp med kærligheden til en ligeledes aldrende stripper Cassidy (Marisa Tomei), hans datter han ikke har kontakt med, et meget skrantende helbred, forsøger han at få en sidste kamp mod hans rival. Wrestlingen foregår i forsamlingshuse og mindre haller, og ikke i kæmpe arenaer med titusindvis af publikum, som man kender fra tv.

Randy prøver at få sit liv til at hænge sammen som det gjorde det i firserne, man har svært ved at indse at tiden er en anden, ligesom han selv er blevet en anden. Han kan ikke døje at hører sig rigtige navn Robin Ramsinki, han farver sit hård, pumper sig med steroider, selvom han er ufattelig ægte prøver han konstant at løbe fra hvem han egentlig er.

Det eneste der er 100% ægte ved Randy er hans følelser, og ikke mindst den måde Rourke portrættere disse på. Alt er overbevisende og det hele fremført gennemtænkt, velovervejet og velskrevet af manuskriptforfatteren Robert D. Siegel.

Film er fiktion ligesom wrestling er det, alligevel kan begge dele kravle ind under huden på en, i europæisk sammenhæng er film nok bedre til det en wrestling. Filmen har fra start til slut et næsten dokumentarisk skær, primært på grund at Mickey Rourkes forblændende skuespil. En præstation der stadig undre mange ikke gav ham en Oscar, og det havde da i den grad også været fortjent.

I The Wresler er Rourke, The Ram. Man tænker næsten ikke på hvor godt han spiller før filmen er slut, for under hele filmen er skuespil ikke et tema, da alt virker ægte og ikke opstillet. Mange af birollerne i filmen bliver da også spillet af "ægte" wrestlere, der i sig selv er en form for skuespillere.

Filmen er fra start til slut medrivende, og man føler både glæde, sorg, forargelse, medlidenhed og sympati for Randy. Filmens wrestlingscener nærmest uhyggelige nærværende og går meget tæt på, og i bogstaveligste forstand ind under huden. Man skal dog ikke forvente et stort actionbrag med wrestling fra start til slut. The Wrestler er et drama med alt hvad dette indebære, og det væsentlige er ikke kampene, men deres betydning i den større sammenhæng der er Randy's liv.

Alt i alt er filmen fremragende, det er dog i høj grad Mickey Rourke der holder filmen på det tårnhøje niveau den befinder sig på. Uden ham havde filmen ganske givet været god, men god er trods alt ikke på højde med fremragende. Det er Mickey Rourke's præstation der hiver filmen den sidste stjerne op.