Pigen og Ræven

< Forrige		Næste >

Luc Jacquets slog for alvor igennem med Pingvinmarchen i 2005, der kastede en Oscar af sig for bedste dokumentarfilm. Nu er han tilbage med den franske Pigen og Ræven eller Le Renard et l'enfant som den hedder på sit original sprog. Filmen kan ses med danske stemmer, men så bliver den pludselig langt mere til en børnefilm end den egentlig er. Generelt kan søde ræve og små børn hurtigt blive en meget sukkersød kombination, hvilket heldigvis kun til ganske få tider bliver tilfældet i Jacquets utrolig flotte film.

Pigen og Ræven er ganske kort fortalt historien om lille naturglad fransk pige, der bruger sin tid i det meget naturskønne område nord for Rhone i det østlige Frankrig.

På en af hendes ture ud i naturen ser hun en ræv, som hun øjeblikket nærmest forelsker sig i. Nu er der bare det at Ræve generelt er et meget sky dyr, og derfor ikke kommer hen og snakker med hende.

Hun bruger sig tid på at opbygge et venskab med ræven der gang for gang kommer tættere og tættere på hende, alt i mens man følger rævens eget liv i naturen. Der er sågar action med i filmen, når ræven skal undslippe en glubsk los.

Filmen handler om det "forhold" mennesker ofte opbygger til dyr, hvor man prøver at menneskeliggøre dem med alt hvad dette indebære. Hvor en typisk børnefilm kunne være forfalden til at give ræven menneskelige træk, er situationen dog en anden i Pigen og Ræven. Ræven er et vildt rovdyr, og dette bliver der ikke lavet om på, lige meget hvor meget den lille pige gerne vil have den som et kæledyr.

Filmen er helt utrolig flot filmet og en hyldest til naturen, hvor ræve, losser, bjørne, vildsvin, ulve og pindsvin er blandt de bærende biroller i filmen. Selvom filmen i sig selv er meget enkel og ligetil, er den alligevel medrivende og man kan dårligt undgå at fatte sympati for den "velspillende" ræv. Man vil utvivlsomt få meget forskellige ting ud af filmen alt efter om man er 7, 27 eller 57. For børn vil givetvis få glæde ud af filmen udfra de præmisser at dyrene er søde, og hvem ville ikke gerne have en kæle ræv.

Hvis man er lidt ældre vil man også have lidt mere indsigt i hvor forkert det er at behandle vilddyr som kæledyr, og forsøge at ændre naturens balance, hvilket pigen da også må sande i løbet at filmen.

Men mest at alt, og selvom det er nævnt før, så skader det ikke at sige det igen. Filmen er ufattelig flot, om selvom man måske ikke er det helt store naturmenneske, kan man næsten ikke undgå at få lyst til at begive sig ud i det franske østlige Jurabjerge.