
Taken der er instrueret af den relativt uprøvede Pierre Moral overraskede alt og alle i Hollywood, mere end 140 millioner dollars har filmen indspillet i skrivende stund. Filmen er skrevet af den franske mester Luc Besson og har Liam Neeson i hovedrollen som den hævngerrige far til en kidnappet datter. Et næsten enigt dansk pressekorps har travlt med at kalde filmen ligegyldigt og stupid, lad det være sagt med det samme. Undertegnet er langt fra enig, og hylder Liam Neeson for at prøve kræfter som regulær Badass, om det er af økonomiske grunde eller ej. Filmen skal ikke opfinde den dybe tallerken, den skal underholde og måske forarge en smule, og det gør den til perfektion... næsten.
Liam Neeson spiller Bryan Mills, en tidligere elitesoldat, hvis fortid aldrig helt bliver afsløret, der skal jo også været lidt til den planlagte efterfølger der skulle være undervejs. Han datter Kim (Maggie Grace) der bor hos han fraskilte kone (Famke Jansen) og hendes meget velhavende mand, vil en tur til Paris. Et ønske Bryan ikke deler med datteren, da han fra sit tidligere arbejde kender til farerne i det store udland. Efter nogen overtalelse fra mor og datter giver Bryan sig, og tillader datteren at rejse. Og naturligvis går det galt.
Mens Kim snakker med faderen, ser hun hendes veninde Amanda bliver taget af tre maskeret mænd, inden de er på vej over mod hende. Mens Bryan stadig er i røret finder mændene hende, og Bryan må overhøre hans datter bliver kidnappet, inden han overfor kidnapperne får lovet at finde og dræbe dem. Og så kan filmen ellers gå i gang med et voldsinferno.
I den del af historien der udspiller sig i USA, sker der ikke så meget, men lige så snart Luc Besson kommer på hjemmebane i Frankrig kommer der action i højsædet. Bryan Mills bruger alle sine kneb som tidligere soldat/agent/spion eller hvad det nu er han har været. Trin og trin dræber han sig vej mod de skrupelløse slyngler, der har kidnappet hans datter med henblik på salg til prostitution.
Bagmændene er albanske menneskesmuglere, men fødekæden går højere end det og overklassen og sikkerhedstjenesten går ikke fri. Hvilket måske er et lille forsøg på fjerne fokus fra pengehungrende østeuropæere.
Filmen er ikke uforudsigelig, til gengæld er Liam Neeson i skikkelse af Bryan Mills meget forudsigende. Han finder utrolig let frem til bagmændene, og der er heller ikke mange de næsten utallige skurke, der kan hamle op med ham fysisk på trods af han er godt oppe i halvtredserne. Der er nogle ting ved filmen der er en smule irriterende, Liam Neeson suverænitet, den glorificerende fremstilling af USA hvor alt er trygt, og en ligegyldig popstjernedrøm. Desuden bliver menneskehandlerne fremstillet mere stereotypt, og minder til forveksling om terrorister.
Men når alt det er sagt, så er Taken muligvis en smule banal, men det er knaldhamrende effektiv action, og Liam Neeson er fantastisk som den sammenbidte Bryan Mills, på trods af hans alder udstråler han bare coolness.
Instruktøren Pierre Moral har en fortid med cinematografi, og har arbejdet på Danny the Dog og The Transporter. Og det bærer filmen præg af, det er blot hans anden filmen, men alle actionscener er lavet med en sikkerhed, og det er nok heller ikke utænkeligt at Luc Besson har givet sit besyv med.