Frost/Nixon

< Forrige		Næste >

Ron Howard er en glimrende instruktør og har stået bag film som Et Smukt Sind, Apollo 13, Cindarella Man og mange andre. Og med Frost/Nixon rammer han endnu engang næsten plet. Frost/Nixon er historien om den række af TV-Interviews den engelske David Frost lavede med Richard Nixon tilbage i 1977, en række interviews der stadig den dag idag er blandt de mest sete i TV-historien.

Nixon der måtte trække sig efter den famøse Watergate skandale, og en række mildest talt opsigtsvækkende valg. På overfladen kan handlingen lyde som en lidt kedelig affære, men ikke har det store underholdningspotentiale, dette er dog ikke tilfældet i Ron Howards film efter Peter Morgans manuskript.

David Frost(Michael Sheen) der er en populær talkshowvært, får muligheden for at for købe rettighederne til et eksklusiv interview med den afgåede præsident Richard Nixon(Frank Langella). At det netop er Frost der bliver tilbud interviewet sker med den bagtanke, at Nixon kan kører ham rundt i manegen og måske genopbygge sin blakkede ry.

Frost takker ja, selvom det skal vise sig at blive sværere at finde den nødvendige finansiering end han havde regnet med. De store selskaber tør ikke satse på ham, og han bliver nødt til at bruge alt hvad han har for at lave interviewene.

Frost allierer sig med to stærke modstandere af Nixon, James Reston(Sam Rockwell) og Bob Zelnick(Oliver Platt) der skal grave snavs frem, og ikke mindst de håndgribelig beviser der manglede mod Nixon. Samtidig har Frost dog også travlt med at feste og passe sit sociale liv. Et valg der gør at han til at starte med bliver kørt rundt af Nixon, der pludselig øjner muligheden for oprejsning.

Som interviewene skrider frem bliver det klarere og klarere for Frost at Nixon har overtaget, og det begynder og se sort ud for Frost i kampen mod den karismatiske tidligere præsident formidabelt spillet af den Oscarnominerede Frank Langella.

Manuskriptet til filmen der er baseret på et teaterstykke(og virkeligheden naturligvis), er fantastisk skrevet og dialogen især mellem filmens to hovedpersoner er skarp, men bestemt ikke uden humor. For selvom Nixon ikke nødvendigvis var nogen speciel vellidt mand, var han charmerende og veltalende, dette har Morgan fanget til perfektion.

Man behøver ikke være over 40 år og kunne huske Watergate skandalen og Nixon for at finde nydelse ved filmen, for den er ikke fyldt med konkrete hændelser man skal kunne huske for at forstå. Det væsentlige i filmen er kampen og forholdet mellem Frost og Nixon som titlen da også lover. Og filmens formål er ikke at gøre sig til dommer over Nixon.

Efter et par usikre præstationer fra Ron Howard som Da Vinci Code og The Missing, viser instruktøren at han stadig er blandt verdenseliten, især hjulpet godt på vej af et glimrende manuskript og stærke skuespilpræstationer.