Film anmeldelser

Seann William Scott og John C. Reilly spiller overfor hinanden i komedien The Promotion, og lad det være sagt med det samme, de har begge før været bedre, meget bedre. Seann William Scott slog for alvor igennem i rollen som Stifler i American Pie filmene, men har siden vist gode takter i eksempelvis Mr. Woodcock. John C. Reilly er en glimrende skuespiller, men i komedier er han bare bedst overfor Will Ferrell, så enkelt er det. The Promotion er skrevet og instrueret af Steve Conrad(The Pursuit of Happyness og The Weather Man). The Promotion handler om Doug Stauber(Scott), en mellemleder i en større forretning ved navn Donaldson's. 

 

At han er leder, betyder dog ikke, at han er fritaget for et tage del i de mere kedelige dele af dagligdagen, som at være parkeringspatrulje der passer på parkeringspladsen. Ved et tilfælde finder han ud af at kæden åbner en ny forretning i nærheden, og han undersøger derfor muligheden for at han kan blive chef i den nyåbnede forretning.

 

Hans nuværende chef siger hans muligheder er gode, og han beslutter sig for at søge stillingen, samtidig med at han køber et nyt hus sammen med kæresten da han er sikker på at få jobbet, der vil give ham råd til huset.

 

Men så sker der noget Stauber ikke havde forudset, Richard Wehlner(Reilly), kommer fra et datterselskab af kæden i Canada, og er også fast besluttet på at skulle have stillingen i den nye butik. Og så skulle man ellers tro at der begyndte en krig mellem de to, en krig der sikkert kunne udvikle sig på underholdende vis.

 

Dette sker dog ikke, de to opererer begge to med en underlig form for gensidig respekt og dermed opstår der aldrig rigtige spydigheder/stridigheder mellem de to 'kamphaner'. Ligesom The Weather Man og The Pursuit of Happyness så foregår filmen i et meget roligt tempo, men i forhold til de to andre, er det svært at blive revet med i stemningen af filmen.

  

 

Dette betyder også at man aldrig ikke opnår den medfølelser for karakterne der er nødvendig, for at kunne forstå og anerkende deres situation. Det hele bliver meget overfladisk, hvilket da heller ikke er så underligt eftersom filmen har en spilletid på godt 75 minutter. Dette er ikke lang tid hvis man skal opbygge et reelt følelsesregister til protagonisterne. 

 

 

Tweet