Mænd der hader Kvinder

< Forrige		Næste >

Peter Jackson, Stanley Kubrick, Alfonso Cuarón og mange flere vil med garanti skrive under på at det alle dage vil være et farligt projekt at filmatisere en bestseller, og denne fare slipper Niels Arden Oplev heller ikke udenom med filmatiseringen af Stieg Larssons roman ”Mænd der hader kvinder”. Visualiseringen af en kendt (og elsket) fortælling som nærmest er blevet folkeeje udløser ALTID et form for ”Adam og Eva” kompleks i kulturdebatten.

Det føles i hvert fald som om den diskussion, som uundgåeligt driver diverse kulturradikalister til at råbe op om det skrevne ords ukrænkelighed og film-mediets dekadente ”show it ,show it, SHOW IT!” pædagogik, starter HELT fra begyndelsen hver gang filmatiseringer af bestsellere dukker op. Første del i Stieg Larsson trilogi er en fantastisk historie (som resten af trilogien) og netop derfor er der blevet skrevet et screenplay over den.

Selvfølgelig kan en film på godt to en halv time ikke præsentere, fortælle, forføre, uddybe, ind- og udvikle på sammen måde som en 523 siders bog, men så kan film-mediet til gengæld noget andet, og det har Niels Arden Oplev uden tvivl været fuldt bevidst om. For denne film er nærmest et mesterværk på alle filmtekniske områder, og ligger sig langt over vanlig skandinavisk standard.

Framingen af hvert enkelt billede virker næsten sygeligt gennemkalkuleret og filmen igennem findes masser af dybt fascinerende, modige og hudløst ærlige close-ups som må have sendt, ikke alene kameracrewet, men også skuespillere og instruktør på overarbejde med minutiøst tilrettelæggelse af selv de mindste muskeltrækninger. Som de helt store skuespils præstationer skal nævnes Noomi Rapace fortolkning af den mildest talt samspilsramte unge computerhacker Lisbeth Salander.

Hun når dog ikke op på siden af den garvede Peter Haber, som man ellers er så vant til at se som den elskelige Beck i TV-serien af sammen navn. Særligt en scene kan kun sammenlignes med én anden præstation i filmhistorien, nemlig Jack Nicholson i Ondskabens Hotel (The Shining, 1980), det psykotiske udtryk i Peter Habers øjne ligner faktisk til forveksling Nicholsons.

Når alt dette er sagt vil omskrivningen til screenplay altid presse forfatterne, (her: Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg) ud i en masse valg. Hele det interne spil på det venstreorienterede magasin Millinium er nærmest ikke eksisterende og situationen er den samme med det generelle politiske lobbyist arbejde.

Dog ligger der alligevel antydninger af det under overfladen, nærmest subtilt, som uden tvivl er gjort for at ”please” de tilskuere der allerede kender plottet. For det publikum der endnu har romanen til gode er filmen absolut en krimi i verdensklasse, alt der skal gøres er at læne sig tilbage og lade Stieg Larsson indviklede fortælling blive suppleret af Niels Arden Oplevs billeder og herigennem opnå en aftenen med underholdning i en liga for sig. At skulle filmatisere en roman er altid et spørgsmål om at udvælge hovedpunkterne af fortællingen og så visualisere disse på bedste vis for publikum, dette er absolut lykkedes med ”Mænd der hader kvinder”.