Max Payne

< Forrige		Næste >

Max Payne så på papiret ud til at have rimelig gode forudsætninger for at blive et hit. Instruktøren John Moore har tidligere lavet den udmærkede action film Behind Enemy Lines, spillet Max Payne var uhyre populært. Mark Wahlberg har ved flere lejligheder vist glimrende takter som actionskuespiller. Alligevel blev filmen mødt med ekstrem hård kritik i verdenspressen, ikke mindst den danske. Og efter at have set filmen, må jeg desværre give størstedelen ret, dog med forbehold. Filmen er ikke fantastisk, langt fra, men den er nu heller ikke nogen katastrofe. Filmen er baseret på et spil, og lige så snart det er tilfældet ved man i de flesre tilfælde at historien er lidt tynd, desuden skal man lede langt efter virkelig vellykkede adaptioner.

Hvis man virkelig skulle have lavet denne god, havde det også krævet en bedre manuskriptforfatter. At vælge en helt uprøvet mand som Beau Thorne, virker som en meget uforståeligt valg, en mere garvet forfatter kunne muligvis have fået mere ud at den sparsomme historie. Når det så er sagt så er Max Payne et skydespil, og derfor forventer man en masse actionscener, og dem indeholder filmen faktisk ikke mange af. Dem der så er er ikke ligefrem nyskabende, eller specielt vellykket, veludførte? Ja, men det hele er set før, bare bedre.

Detective Max Payne spillet af Mark Wahlberg, har mistet sin kone og barn i hvad der tilsyneladende var et røveri. Den ene gerningsmand Payne ikke skød slap væk, og blev aldrig fundet. Efter episoden er Payne aldrig blevet sig selv, og arbejder nu med uopklarede sager, hvor han holder sig for sig selv. Ved et tilfælde støder han på Natasha spillet af den smukke Olga Kurylenko(Quantum Of Solace), efter et besøg hos Payne bliver hun dog brutalt myrdet, på sig har hun dog Paynes politiskilt og pludselig er hans mistænkt.

Hans gamle makker finder frem til, men snart er han også død, og nu står Payne for alvor i en mistænkelig situation. Hans afdøde far makker, spillet af Beau Bridges opsøger ham, og forsøger tilsyneladende at hjælpe ham. Alt imens Interne Affære agenten Bravura (Chris"Ludacris" Bridges), ånder ham i nakken. Det viser sig naturligvis at hans kones død ikke var så tilfældig, og at der er en sammenhæng mellem hendes død, Natasha, og stort set alle andre i filmen. Og så går Paynes jagt ellers for alvor igang, for retfærdighed og for at finde sin kone og barns morder.

Filmen forsøger at finde spillet dystre og dunkle stemning frem, dette fungerer egentlig ganske fornuftigt, og filmen ligger også relativt lovende ud. Desværre bliver handlingen som historien skrider frem mere og mere ligegyldig og forudsigelig. Det hele bliver en tand for udtømt; find de mistænkte få dem til at snakke, gå så efter de næste i rækken, og dræb alle der står i vejen.

Hele filmen igennem trækkes man med masser af Valkyrier, vingevæsner der i den nordiske mytologi var krigernes engle. De er ganske imponerende lavet, men byder ikke ind med noget konstruktivt handlingsmæssigt. Det forklares hvorfor disse engle/dæmoner er der, men i den store handling har de stort set ingen betydning. De burde nok have sparet et par millioner dollars på computergrafikken, og brugt dem på handlingen i stedet.