| < Forrige | Næste > |
|---|

Slumdog Millionaire er uden tvivl dette års helt store overraskelse, den geniale blanding af bollywood og typisk Hollywood gør filmen til en uforglemmelig filmperle, der har har fortjent alle dens statuetter og rosende ord. Slumdog Millionaire, ligger umiddelbart langt fra instruktøren Danny Boyles tidligere film som Trainspotting, The Beach, 28 days Later. Men ligesom med de førnævnte film viser han i Slumdog Millionaire i overlegen stil, hvor let man kan fortælle en god og vedkommende historie uden at distancerer sig fra publikum.
Selv om Slumdog Millionaire nok ikke kunne være meget længere væk fra vores dagligdag formår filmen alligevel at virke som noget der foregår i vores baghave. Historien om den forældreløse Jamal der deltager i den indiske udgave af "Hvem vil være Millionær", virker på alle punkter. Historien fortælles i flashback, og viser hvordan Jamal(Dev Patel) har en relation til hvert enkelt spørgsmål, eksempelvis hvordan hans han kender indiske popstjerner, guder, togstationer osv.
Producenter af showet har dog mere end almindelig svært ved at tro på at Slumdog drengen Jamel, kender svarerne og derfor bliver han meget hårdhændet udspurgt af politiet. Overfor de 2 betjente forsvarer Jamel sig, og han fortæller sin livsbekræftende historie, lige fra hans opvækst i slummen, til hans kærlighed til den smukke Latika(Frieda Pinto). Og drengen fra slummen har oplevet mere end end nogen kunne drømme om, det er dog ikke det hele der er lige godt.
Hvilket også er med til at filmen bliver ved med at være vedkommende uden at blive sukkersød. Jamal kommer ud for problemer, rigtige problemer, både som helt lille dreng og som teenager, håndterer han dog problemer med en opløftende livsholdning. Filmen viser glimrende hvor hårdt livet uden tvivl er i de fattigste dele af verden, filmen fortæller en historie og er ikke belærende eller selvhøjtidelig. Alt i alt er historien i filmen ikke den det mest robuste i filmen, da hele setuppet er en smule spinkelt, men med glimrende skuespil og flot kameraføring af den dansk bosatte fotograf Anthony Dod Mantle(der vandt en Oscar for hans arbejde), fremstår alle andre tænkelige filmiske virkemidler i Slumdog Millionaire i sin helhed, som en meget gennemført film.
Filmen sætter fokus på kærlighed, fattigdom, udnyttelse og gennem en intens historie fortæller Slumdog Millionaire en historie der er vedkommende, underholdende og ikke mindst spændende.
Størstedelen af børnene i filmen er ikke skuespillere, det er dog ikke til at se og de spiller med en overbevisning, måske netop fordi de ikke er blevet trukket gennem teorier omkring kunstneriske virkemidler og mimik.
Manuskriptet der er skrevet af Simon Beaufoy der ligeledes vandt en Oscar er glimrende, Beaufoy er mest kendt for at have skrevet The Full Monty for mere end 10 år siden. Slumdog Millionaire er baseret på bogen Q&A af Vikas Swarup, og filmen bærer da også præg af at være baseret på en bog. Hvor historien er mere vigtig end replikkerne, der dog fungerer upåklageligt.
Fortællingen er varm, men stadig spændende og medrivende og efterlader en med en varm fornemmelsen efter den klassiske Bollywood slutning hvor hele castet bryder ud i sang og dans. Generelt er musikken i højsædet i filmen og M.I.A´s Paper Planes har en central rolle og kommer i flere versioner, musikalsk er filmen ligeledes glimrende, og musikken vandt da også en Oscar.
Alt i alt er der stort set ikke en finger at sætte på filmen, der helt fortjent vandt 8 Oscar. Dette var nok også grunden til at filmen blev vist i biograferne inden det store Oscarshow blev sendt fra Odense, Århus og København.
Slumdog Millionaire er en af året bedste film, og ingen bør snyde sig selv for en fantastisk filmoplevelse.

Læs flere film anmeldelser










