Tropa de Elite

< Forrige		Næste >

Sidste år vandt den brasilianske Tropa de Elite/Elitekorpset Guldbjørnen ved Berlin Film Festival. Den vandt foran prominente film som Happy-Go Lucky og There Will Be Blood. Det var en smule overraskende at filmen løb med hovedpræmien, men det var bestemt ikke ufortjent, for filmen er glimrende.

I 2004 stjal Cidade de Deus/City of God overskrifter ved at blive nomineret til 4 Oscars, Tropa de Elite er ikke nomineret i år, men det kunne den som lige så godt være.

Lige som Cidade de Deus skildrede gadebørnenes liv og opvækst, er Tropa De Elite en fantastisk skildring af et korrupt politikorps, og en hård kamp mod narko i Farvelaen. De senere år er der sket en opblomstring af film fra Sydamerika, og Tropa de Elite er et glimrende eksempel derpå.

Filmen er en hårdtpumpet actionfilm, med med noget på hjertet. Den bruger ikke vold glorificerende som en undskyldning for at store hollywoodstjerner kan vise deres muskler. Den bruger vold som et middel til at få øjnene op for de sørgelige vilkår der hersker i Brasilien. Samtidig er filmen instrueret med en fortræffelig sikkerhed, alle virkemidler i filmen gør deres arbejde til mindste perfektion.

Filmen handler politikorpset Bope, en specialenhed der rykker ind, når de almindelige korrupte korps ikke længere kan klare sagerne, en slags brasiliansk SWAT team. Hovedtemaet i filmen er Paven der skal på besøg i Rio De Janeiro, og derfor er det blevet Bope pålagt at rydde op i Farvelaen hvor Paven skal bo.

Kaptajn Nascimento står for operationen, der bliver hans sidste i spidsen for Bope, da han netop er blevet far og skal trække sig tilbage. Rollen som far har dog pludselig givet ham en hidtil ukendt følelse, nemlig frygt. Frygt for at miste livet, og efterlade kone og hans nyfødte barn. Nascimento skal selv finde sin efterfølger, og vælger selv at finde og uddanne dem, for at undgå korrupte betjente fra korpset. Kandidaterne bliver trukket gennem et program der ifølge kaptajnen er hårdere end Israels Mossad.

Selvom det er svært at undgå at sammenligne Tropa de Elite med Cidade de Deus, er det ikke fair overfor nogen af filmene. De er nemlig begge meget selvstændige og begge aldeles glimrende. En lille sammenligning kommer man dog ikke udenom, farvenuancerne i filmene er rimelig ens, ligesom skiften mellem stativ og håndholdte kameraer.

Filmen er glimrende, især actionscenerne er fremragende, og filmet med uhyggelig sikker hånd. Også manuskriptsmæssigt hænger filmen godt sammen, den er dog også baseret på en bog og den narrative fortælling foregår gennem en fortæller stemme(Nascimentos).

Filmen er stærkt anbefalelsesværdig, og står stærkt i hukommelsen længe efter rulleteksterne er slut.